Tilbagetrækkende krokus

krokus

 

Én efter én knækker de sammen og takker af for i år de kære krokus. Lilla, gule, hvide, stribede og ensfarvede skønheder, der så smukt hilste foråret velkommen.  Sjældent har de været et så kærkommet syn, som de var i år og sjældent har jeg nydt dem så meget. Nu er tilbagetrækningen allerede begyndt og en efter en sender de kraften tilbage til det lune, tørre løg.  Tak for nu kære krokus og på glædeligt gensyn til næste år.

Spirende glæde

Med udsigt til endnu en uge med sne, blæst og kulde kan det kan være en anelse svært at holde modet oppe. Jeg længes i den grad efter at gå fløjtende omkring udenfor, mens jeg fjerner efterårets blade og klipper roser, klematis og visne staudestængler ned. Alt imens jeg selvfølgelig går og frydes over fuglenes kåde forårssang og forårsblomster der pynter den bare jord.

Der er her, der er hjælp at hente i de små og store spirebakker i vindueskarmen. Her er der liv og forårsglæde. En efter én titter sprøde spirer standhaftigt frem helt upåvirkede af de vinterlige forhold udenfor. Klokkeranke, lilla og grøn spidskål, citron-, appelsin- og lakridstagetes har været de første til at finde vejen frem mod lyset og jeg kan love Jer for, at det virker. Ikke bare dulmer de smerten, de bringer også en helt vidunderlig forventningsglæde om sol, varme, duft og smag med sig. Og mest af alt et håb om, at foråret ER lige om hjørnet.

Del Jorden

Screendump fra DelJorden.dk

 

Inspireret af den engelske Landshare-bevægelse har Landsforeningen Praktisk Økologi lanceret projekt Del Jorden, hvor man kan dele jord, frugter, møg, haveglæde og meget mere. Der er allerede godt gang i deleriet.

Kig med på http://deljorden.dk og hjælp med at sprede rygtet. Det er en super idé…..

 

 

Jeg venter på roserne

Mit rosenbed

På denne tid af året er der altid uendeligt meget at glæde sig til. Det hele står på spring derude og venter kun på at lune vinde igen vil sparke foråret i gang. Udover at jeg som altid glæder mig til at komme i gang med køkkenhaven, glæder jeg mig rigtig meget til at roserne begynder at blomstre igen. I maj 2012 anlagde jeg et helt nyt rosenbed, hvor 6 forskelligt farvede roser kom til at stå side om side. Hver og en voksede til og bidrog med yndefuld skønhed, men helheden i bedet var svær at fornemme, da roserne endnu var små og havde det med at blomstre på forskellige tidspunkter.

Nu er jeg i den grad klar til at se, hvordan mit lidt vovede sammensatte bed kommer til at se ud. Der er gødet med hestemøg for første gang i år og når vinteren forhåbentligt snart slipper sit tag, skal jeg ud med beskærersaksen. Indtil bedet igen bliver lidt mere fotogen må I nøjes med billeder af de yndefulde madammer fra sidste sommer.

Kornblomster med X-faktor

 

Et hav af kornblomster

Kære Havevenner.

Jeg har brug for Jeres hjælp.
Stem på mit billede af de smukke blå kornblomster, der er med i finalen (under blå kandidater) i en norsk X-faktorkonkurrence for blomster.
Stem her: http://moseplassen.com/2013/02/x-faktor-blomsterutgaven-2013-finale/:

Tak for hjælpen…..

 

 

En rose med x-factor

En X-faktor konkurrence for blomster har i den grad fået mig til at stikke hovedet i fotoarkiverne. Hundredevis af billeder, der hver især bringer minder på banen. Måske om en særlig lun sommeraften, hvor lyset var helt specielt, en flaksende sommerfugl, der pyntede gevaldigt på kæmpe-jernurten og en fortryllende duft af en ubeskriveligt smuk rose.

Netop rosen, blomsternes dronning, skal være min kandidat til konkurrencen i denne omgang. Sidste år etablerede jeg et helt nyt rosenbed i gårdhaven og udvalgte med omhu og hjælp fra andre havebloggere 6 forskellige roser til det nye bed. Alle er de smukke, men én rose gjorde sig særligt bemærket. Den engelske rose ’Grace’ var svær at få blikket fra. Her er den fotograferet kort tid efter en regnbyge og minder mig derfor i høj grad om en kort, intens og regnvåd sidste sommer, hvor rosen ’Grace’ udgjorde en langt større glæde end sommervejret gjorde.

Den engelske rose "Grace"

Anemone med x-faktor

Jeg elsker anemoner. Hvid og gul mod den blå himmel. Så savner man forår!

Anemonen er for mig en helt særlig blomst. Ofte ses den i flok, når hundredevis af anemoner danner store, indbydende tæpper i de danske bøgeskove. Går man helt tæt på får man øje på en naturlig skønhed, der næsten kan tage pusten fra én. Enkle hvide kronblade, solskinsgule støvdragere og grønt, fliget, let løv…. ret meget andet behøves ikke for at have x-faktor.

Et bidrag til moseplassen blomsterkonkurrence

Den forunderlige klokkeranke

Endelig skal jeg i gang med at så. Priklejorden er for længst indkøbt, diverse genbrugs-spirebakker er indsamlet i løbet af vinteren og mange frø er allerede landet i postkassen.  Februar er endnu spæd og det kan føles vel tidligt, men jeg ved, at det kan betale sig at være ude i god tid.

Det første der skal sås, er frø af klokkeranken Cobaea scandens. Sidste år havde jeg to violette pragt-eksemplarer i gårdhaven og det var svært at passere uden lige at skulle hen og kigge nærmere.  Klokkeranken vokser med en imponerende kraft og snor sig om alt, hvad den kommer i nærheden af. Blomsterne gennemgår en forunderlig forvandling fra de første spæde blomsterknopper til blomsten folder sig ud med en stilsikker skønhed.

I et af Trine Albinus’ meget informative nyhedsbreve har jeg læst, at det godt kan betale sig at så klokkeranken indendøre allerede i begyndelsen af februar. Den skal nemlig nå at klatre mange meter og danne masser af blade og ranker før den begynder at lægge an til de første blomster.

Frøene er et par uger om at spire og herefter er det vigtigt, at de små, spæde planter får lys nok. Først når risikoen for nattefrost er overstået plantes klokkeranken ud på friland. Sidste år havde jeg dog succes med gradvist at tilvænne planterne til det barske udeliv i drivhuset, før de blev plantet i krukker i gårdhaven.

Ifølge Trine Albinus kan man, hvis klokkenranken står i en krukke, klippe den ned til ca. 50-100 cm sidst på sæsonen og stille den frostfrit for vinteren. På den måde skulle der være gode chancer for at klokkeranken kan overvintre. Normalt har jeg ikke den store succes med overvintrende planter, men en overvintrende klokkeranke lyder tiltalende nok til, at jeg må oppe mig og gøre endnu et forsøg….., men allerførst skal der selvfølgelig lige sås.

Længsel efter lavendel

Rækken af lavendler

Der sker ikke voldsomt meget derude i haven for tiden. I stedet forsøger jeg på bedste vis at få tiden til at gå indtil temperaturen stiger, sneen smelter og foråret trænger sig på. Varmen holdes via haveblade, bøger og skønne blogs og – vigtigst af alt – fotografier. Alle de skønne havefotos, der ikke blot hjælper med at huske, men også i den grad er med til at forlænge og genopleve haveglæden.

Sidste år søsatte jeg flere nye haveprojekter. Særligt glad er jeg for min række af lavendler i gårdhaven. Lavendlerne blev plantet sidste efterår og brillerede med skønhed hele sommeren og langt ind i efteråret. Ikke bare ser de smukke ud, de dufter også svimlende fantastisk. Mellem lavendlerne satte jeg adskillige forårsløg, som bliver det første glædelige gensyn i år. Selvsåede californiske valmuer fik lov at blande sig og gjorde blot synet endnu kønnere.

Jeg glæder mig uendeligt til at rækken igen bliver vakt til live. Indtil da må jeg nøjes med at nyde billederne – og I må gerne kigge med…..

Farver i køkkenhaven

Rosenkål "Red Ball"

De boblende forårsfornemmelser, der utidigt havde sneget sig ind i kroppen lige efter nytår er for længst fortrængt af vinterens kulde.  Haven står hvid og forfrossen derude og der er ikke udsigt til havearbejde den næste lange tid.

I stedet planlægges der. Køkkenhaven skal både være frugtbar og uimodståelig smuk. Der tænkes i sædskifte, plantefamilier, gode naboplanter og så tænkes der i farver. Jeg holder utroligt meget af farver. Derfor falder jeg også ofte for farverige grøntsager. En pose med frø af lilla rosenkål fandt nemt vej til indkøbskurven sidste år og jeg blev ikke skuffet. Udbyttet taler vi ikke om, men sikke en skønhed.  Når de yderste lilla blade er fjernet, står man næsten fuldstændig paf tilbage og kigger på livets træ. Køkkenhave-livet er en gave….

Rosenkål "Red Ball"



Mettes Have © 2009–2013.