Mettes Have

Den første rabarbersmuldrekage i sigte

Her i familien elsker vi rabarber. Glæden var derfor stor, da jeg i går spottede de første små, grønne, krøllede rabarberblade på skrig-røde stængler. De var godt gemt væk under et dække af halm og hestemøg, der siden sidst på efteråret har fungeret både som gødning og jorddække.

Mine rabarber har desværre levet en lidt omskiftelig tilværelse. Den første knold fik jeg af en god veninde. Den stod i køkkenhaven det første år. Da frosten gjorde det af med bladene og kun knolden stod gemt under jordoverfladen, glemte jeg alt om den. Først da haven næste forår blev pløjet igennem dukkede den lettere forslået op. Den blev nænsomt plantet i et højbed og fik selskab af to rabarberknolde fra min fars have. Her stod de sikkert og godt den sommer, men høsten var kun beskeden. Højbedene viste sig dog som en midlertidig løsning og med dårlig samvittighed flyttede jeg dem endnu engang i efteråret 2008. Tæt på køkkenhaven havde jeg lavet et stort rundt bed. Rabarberne i midten og i en stor kreds udenom, satte jeg mine frugtbuske; ribs, hindbær og stikkelsbærbuske, der på samme tid måtte fravige pladsen i køkkenhaven.

De første år efter, man har flyttet eller delt sine rabarberknolde, må man kun høste med varsomhed for ikke at udpine planten fuldstændigt. Derfor forsøgte vi da også at beherske os sidste sommer. Som kompensation for det vi alligevel høstede, fik både rabarber og bærbuske et godt lag hestemøg at fornøje sig med efteråret og vinteren igennem. I år skal min rabarber ikke flyttes og min familie og jeg skal gennem et par måneder smovse i rabarberkage, rabarberkompot, rabarbersuppe og der skal selvfølgelig også laves rabarbermarmelade.

I må meget gerne sende mig gode opskrifter på rabarberretter, så vil jeg lægge dem på bloggen til alles glæde.