Succes med asparges

Der er ikke nødvendigvis langt fra fiasko til succes.

Den sidste uge har jeg dagligt aflagt mit kvik-inficerede aspargesbed et visit. Hver eneste dag har jeg deprimeret konstateret, at kvikgræsset stortrives trods dække af hestemøg og tang. Lige så fint myldrer der irriterende, friske skud frem og samtidig har der ikke været en eneste asparges i sigte.

I dag blev aspargesbedet erklæret en fiasko. Mens jeg stod der og grublede over, hvor jeg kunne anlægge et nyt bed uden at ende op med samme problematik igen om et par år, spottede mit øje pludselig noget. I det absolut yderste hjørne af bedet, hvor der i øvrigt er allermest kvikgræs, stod den der: Årets første, grønne asparges. Tyk og stolt stod den og strålede om kap med mig.

Ved nærmere eftersyn var der faktisk tre andre asparges godt på vej op igennem det tykke lag hestemøg toppet op med tang. Der er vel ikke noget at sige til, at det har taget lidt længere tid for dem at nå frem i år. Om høsten bliver god til trods for kvikgræs må tiden vise, men lige præcis i dag føles det som om, at en fiasko i aspargesbedet blev vendt til en succes.