Mettes Have

De smukkeste valmuer

I disse dage kan jeg slet ikke få øjnene fra mine smukke valmuer. De står der med sarte, yndefulde og silkeagtige blade. Forsøger man at bringe deres skønhed indenfor i hjemmet er de et flygtigt bekendtskab og de pergamentagtige blade drysser af, blot man kigger på dem.

Mariehønevalmuen er favoritten over dem alle. Den røde iøjnefaldende farve lyser op i køkkenhaven og står utrolig smukt op af de sommerfugleomsværmede blåhoveder. Jeg har i år sået en bred række lige, hvor jeg går ind i køkkenhaven. Jeg tror ikke, jeg kan blive træt af det syn, der møder mig, når jeg igen og igen lige skal et smut forbi.

Valmuefrø er dyre. Man får ganske få frø for 25–30 kr., men ofrer man det en enkelt gang behøver man til gengæld aldrig at købe valmuefrø igen. Jeg købte for tre år siden frø fra tre forskellige etårige valmuer: Mariehønevalmue (Papaver commutatum), Guldvalmue (Eschscholzia californica) og Opiumsvalmue (Papaver somniferum). Siden har jeg høstet mine egne frø. Alt efter sorten er der flere frø i en enkelt frøkapsel end der er i en af de poser, man køber i dyre domme. Det kan blive til rigtig mange frø, hvis man når at samle på det rette tidspunkt. Jeg har alle årerne haft rigeligt og nok til at dele ud til familie og venner.

Valmuerne er derudover selvsående. Især Guldvalmuen er hårdfør og dukker op alle vegne i haven med dens let genkendelige spirer. Dette på trods af både pløjning og harvning af køkkenhaven. Den får ofte lov at blive stående og pynter altid i de grøntsags- og blomsterrækker, hvor den egenrådigt spirer frem. I år dukkede den op i en række af blåhoveder. Det var et positivt bekendtskab, som jeg vil forsøge at gentage næste år. De gule og blå farver er utroligt smukke sammen.

Ellers sår jeg dem hist, her og alle vegne. Under bønnestativerne, mellem buskbønnerne, i blomsterrækkerne og ved siden af græskarrene. Der er endnu ikke et sted, de ikke har pyntet.

I år har jeg tilladt mig at investere i en ny sort: Gul valmue (Dicranostigma franchetianum) som jeg ikke tidligere er stødt på. Såningen var en succes og mange planter spirede frem. Af uvis årsag – måske tørke – gik flere af planterne desværre ud og har efterladt sig mange bare huller i rækken. Heldigvis danner hver enkelt plante mange blomster. Den busker og breder sig, så hullerne fyldes ud. Den er utrolig smuk og kan ligesom de 3 andre sorter varmt anbefales.

Sidder man nu tilbage og ærgrer sig over, at man ikke fik sået valmuer i år, har jeg læst mig til, at man kan gøre det igen om efteråret. Planterne danner en overvintrende roset hvorfra den sender blomsterstænglerne op i løbet af foråret. På den måde kan man tage forskud på glæderne næste år. Dette skal naturligvis afprøves i Mettes Have og viser det sig, at man ved at så både forår og efterår kan forlænge den smukke valmueblomstring, bliver glæden dobbelt stor.