Mettes Have

Georginer

Det er vist ikke muligt at have en haveblog uden at nævne georginerne. De står lige nu rundt omkring i det danske land og stråler om kap med solen og selvfølgelig har georginerne også en plads i Mettes Have.

Georginen er ellers ikke en blomst, jeg altid har holdt af. I starten var den mig lidt for gammeldags og ”mormor-agtig”. Blomsterne syntes voldsomme, bladene næsten kunstige og alle i ofte hysteriske farver.

Da vi flyttede på landet begyndte min datter Johanne at bringe georginebuketter hjem fra naboens have. Små og store buketter med georginer i alverdens farver og faconer og sat sammen med barnlig hånd. Disse blomster, som jeg enkeltvis opfattede som lidt for meget af det gode, så fuldstændig fantastiske ud i buketter og jeg blev omvendt med det samme.

I dag er det netop farverne og faconerne, jeg elsker mest ved georginerne og de er uden tvivl smukkest i flok. Drømmen om et stort georginebed lever stadig, men ovenpå en hård vinter, hvor alle mine overvintrende georgineknolde fik frost og blev ødelagt, har det lidt lange udsigter. År 2010 har derfor desværre været et georginefattigt år i Mettes Have. Fire forskellige slags er hvad jeg i foråret undte mig selv at købe. Kun stående i krukker i gårdhaven, hvor de oven i købet blev sat meget sent på grund af det kolde forår. En plante dukkede aldrig op over jordoverfalden, to er netop begyndt at blomstre og den sidste har kun lige sat knopper. Der bliver ingen store, farve- og faconrige buketter fra egen have i år og det ærgrer mig.

Georginer kan, hvis man passer dem ordentligt, blomstre i mange måneder og lige indtil frosten kommer. Georginer vil have sol, gødning og masser af vand. Det skal en del til, men til gengæld bliver man så rigeligt belønnet i form af en blomsterrigdom uden lige.

I september og oktober skal man holde godt øje med den første nattefrost. Fiberdug eller lagner, der lægges over georginerne om natten, kan afværge den første, lette frost. Georginer tåler simpelthen ikke frost og klasker sammen til ukendelighed af ganske få minusgrader. Har man behov for at kende form og farve inden udsætning til næste år, er det en god idé at mærke dem inden frosten sætter ind.

Når frosten har taget livet af blomsterne, skal alle knoldene graves op og tørres rigtig godt. Når de er helt tørre, bankes det sidste jord forsigtigt af og knoldene opbevares et tørt og frostfrit sted. Her vil de ligge i dvale vinteren over og samle kræfter til næste års blomsterrigdom.