Anemoner og skovsyre

Påskeferie og sommervejr er en forrygende kombination. I dag kunne jeg endelig tilslutte mig ferielivet og tog sammen med min familie til en særlig skøn plet på Djursland – nemlig Jernhatten.

Her er lidt af det hele. Højt til himlen, stejle skrænter, gamle, krogede bøgetræer, hulsten, sand og vand.

Skovbunden var, som mange andre steder i Danmark lige i øjeblikket, dækket af det yndigste anemonetæppe. Enkelte steder i denne frodighed fandt vi den lille skovsyre som jeg holder mindst lige så meget af. Som barn lærte jeg at spise den og elskede, som de fleste børn, dens syrlighed. En ekstra bonus i dag var, at den stod med helt friske, lysegrønne blade og kønne, hvide blomster. Et smukt, forfriskende forårssyn.

Skovsyren Oxalis acetosella er en lille, almindelig skovbundsurt, der vokser på næringsfattige områder. Det kan efter sigende godt lade sig gøre at have skovsyre i haven. Her vil den trives i et skyggefuldt, næringsfattigt hjørne. For mig er skovsyre dog forbundet med en tur i skoven og jeg har ingen intentioner om at flytte den ind i min have. Skovsyrens rette element er skoven og det er der, den hører hjemme.