Haveliv og overraskelser

På en tidlig morgenrunde i haven, hvor dagen kun lige var begyndt og resten af familien endnu lå lunt og godt under dynerne opdagede jeg noget af det, jeg elsker allermest ved havelivet –nemlig en overraskelse. Man kan gøre sig nok så mange overvejelser og planlægge sit haveliv ned til mindste detalje og på trods af det, vil der altid være overraskelser – og gudskelov for det.

I morgensolen stod to netop udfoldede mariehønevalmuer – min favoritvalmue over dem alle. Knaldrød og med sorte mariehønepletter. Overraskelsen bestod ikke i, at der var valmuer i haven, men i at jeg havde forventet en gul valmue og ikke mariehønevalmue.

Hvis valmuer sås om efteråret – og det klarer det fleste valmuer selv, kan de nå at danne en overvintrende roset. Fra denne roset sender valmuen blomsterstænglerne op i løbet af foråret, hvilket betyder at man kan nyde de første valmuer langt tidligere end hvis man kun sår.  Inden min køkkenhave blev pløjet igennem fra ende til anden i februar, fik jeg endevendt haven og blandt andet gravet valmuerosetter op. Fuldstændig overbevist om, at det var gule valmuer blev de senere sat ned i en række, hvor jeg såede gule valmuefrø imellem rosetterne.  Nu står der skønne mariehønevalmuer og lyser op i stedet. Jeg spændt på, om resten af rosetterne byder på flere overraskelser.