Den forunderlige klokkeranke

Endelig skal jeg i gang med at så. Priklejorden er for længst indkøbt, diverse genbrugs-spirebakker er indsamlet i løbet af vinteren og mange frø er allerede landet i postkassen.  Februar er endnu spæd og det kan føles vel tidligt, men jeg ved, at det kan betale sig at være ude i god tid.

Det første der skal sås, er frø af klokkeranken Cobaea scandens. Sidste år havde jeg to violette pragt-eksemplarer i gårdhaven og det var svært at passere uden lige at skulle hen og kigge nærmere.  Klokkeranken vokser med en imponerende kraft og snor sig om alt, hvad den kommer i nærheden af. Blomsterne gennemgår en forunderlig forvandling fra de første spæde blomsterknopper til blomsten folder sig ud med en stilsikker skønhed.

I et af Trine Albinus’ meget informative nyhedsbreve har jeg læst, at det godt kan betale sig at så klokkeranken indendøre allerede i begyndelsen af februar. Den skal nemlig nå at klatre mange meter og danne masser af blade og ranker før den begynder at lægge an til de første blomster.

Frøene er et par uger om at spire og herefter er det vigtigt, at de små, spæde planter får lys nok. Først når risikoen for nattefrost er overstået plantes klokkeranken ud på friland. Sidste år havde jeg dog succes med gradvist at tilvænne planterne til det barske udeliv i drivhuset, før de blev plantet i krukker i gårdhaven.

Ifølge Trine Albinus kan man, hvis klokkenranken står i en krukke, klippe den ned til ca. 50-100 cm sidst på sæsonen og stille den frostfrit for vinteren. På den måde skulle der være gode chancer for at klokkeranken kan overvintre. Normalt har jeg ikke den store succes med overvintrende planter, men en overvintrende klokkeranke lyder tiltalende nok til, at jeg må oppe mig og gøre endnu et forsøg….., men allerførst skal der selvfølgelig lige sås.