Tilbagetrækkende krokus
Én efter én knækker de sammen og takker af for i år de kære krokus. Lilla, gule, hvide, stribede og ensfarvede skønheder, der så smukt hilste foråret velkommen. Sjældent har de været et så kærkommet syn, som de var i år og sjældent har jeg nydt dem så meget. Nu er tilbagetrækningen allerede begyndt og en efter en sender de kraften tilbage til det lune, tørre løg. Tak for nu kære krokus og på glædeligt gensyn til næste år.
Jeg har det på samme måde. I går stod de fleste krokus stadig strunke og strålende i solen, og sikke et syn 🙂
I dag til morgen, så jeg at mange var blevet slatne. Men de har så sandelig haft deres storhedstid i år 😉