Søgeresultater

Længsel efter lavendel

Rækken af lavendler

Der sker ikke voldsomt meget derude i haven for tiden. I stedet forsøger jeg på bedste vis at få tiden til at gå indtil temperaturen stiger, sneen smelter og foråret trænger sig på. Varmen holdes via haveblade, bøger og skønne blogs og – vigtigst af alt – fotografier. Alle de skønne havefotos, der ikke blot hjælper med at huske, men også i den grad er med til at forlænge og genopleve haveglæden.

Sidste år søsatte jeg flere nye haveprojekter. Særligt glad er jeg for min række af lavendler i gårdhaven. Lavendlerne blev plantet sidste efterår og brillerede med skønhed hele sommeren og langt ind i efteråret. Ikke bare ser de smukke ud, de dufter også svimlende fantastisk. Mellem lavendlerne satte jeg adskillige forårsløg, som bliver det første glædelige gensyn i år. Selvsåede californiske valmuer fik lov at blande sig og gjorde blot synet endnu kønnere.

Jeg glæder mig uendeligt til at rækken igen bliver vakt til live. Indtil da må jeg nøjes med at nyde billederne – og I må gerne kigge med…..

Forlæng blomsterglæden i lavendelbedet

 

Sikke en have-weekend! Strålende sol, planter der myldrer frem og masser af arbejdsopgaver at tage fat på. Jeg har de seneste dage – blandt meget andet – kastet mig over mit lavendelbed i gården.  Jeg har altid haft en svaghed overfor disse blå-lilla og velduftende skønheder. Som så mange andre planter, har de levet en omskiftelig tilværelse i Mettes Have. I efteråret blev de dog langt om længe tildelt en permanent plads i gården, hvor en lang række pigsten måtte vige pladsen.

I et af de utallige have-reklameblade der dumper ind af postkassen for tiden, faldt jeg over flere rigtig gode lavendeltips, som jeg gerne vil dele med Jer andre:

  • Lavendler beskæres i pudefacon 20 – 25 cm. over jorden.
  • Et mindre areal beskæres igen efter 1. maj. På den måde kan man udsætte og derved forlænge den samlede blomstringsperiode.
  • Ved at plante busken Russisk salvie (Perovskia atriplicifolia) imellem lavendlerne, der blomstrer fra august til oktober kan man opnå en meget lang blomstringsperiode.
  • Løgplanten Spansk scilla (Scilla hispanica) kan ligeledes sættes mellem lavendlerne for at få tidlig blomstring i april- juni. De voksende lavendler vil hurtigt skjule de nedvisnede toppe.
  • Det bedste beskæringstidspunkt på året er begyndelsen af september. Planten vil kunne nå at levere en nyvækst, som er kønnere at kigge på vinteren igennem end sommertilvæksten med visne blomsterstande.

I weekenden har jeg både beskåret lavendlerne og sat løgplanter mellem dem. Nedvisnede vintergækker, spanske scilla og perlehyacinter i hvid, lilla og blå. Det er imponerede at se, hvordan det straks giver straks et helt andet udtryk, at der er lidt kønt at kigge på i rækken af nedklippede, små-triste lavendler. I bund og grund handler det, som meget andet i havelivet, om at tænke kreativt og tænke i, hvordan man kan få mest mulig glæde af en blomstring over en længst mulig periode.

Vinterhaven tapper energien

November og decembers mørke medvirker hvert år til at have-energien langsomt siver ud af mig. Mine daglige ture i køkkenhaven, hvor sanserne forkæles og batteriet lades op, reduceres til et minimum. Haveord forsvinder og lysten til at formidle, sprede haveviden og glæde skrumper i takt med at jeg tilbringer mere og mere tid indendørs.

Jeg har gennemsøgt stakkevis af frøkataloger, kigget i utallige havebøger og været omkring alverdens websider. Forsøgt mig med mos, gran og julemarkeder. Overalt har jeg fundet masser af haveglæde, men den boblende, inspirerende, og energiskabende glæde som synet af små, nyspirerede gulerodstoppe, mariehønevalmuer i knaldrøde farver, duften af en række, blålilla lavendler, lyden af svirrefluer i korianderens skylette blomster og smagen af en knasende sprød og gennemsyrlig rabarber er ikke at finde.

Nu har jeg indstillet jagten. Accepteret at der må være variation hen over året. At køkkenhaven nu må hvile indtil den i det tidlige forår skal forkæles med en omgang hestemøg. I mens må jeg affinde mig med ikke at have helt så meget haveenergi som jeg plejer.

En køkkenhave i regnbuens farver

En af de ting jeg elsker allermest i min køkkenhave er farverne. Mod en sommerblå himmel og mellem græsgrønt løv bliver alle farver smukke. Mettes Have er fyldt med farver.

Mange har det svært med gult. Jeg kan slet ikke få nok. Gule solsikker, morgenfruer, citrontagetes og guldvalmue er sammen med de imponerende squash-og græskarblomster et must i haven. Alt det gule udstråler liv og varme.

Røde valmuer, sommeradonis, ildkongen og de silkerøde hørblomster giver lys og klarhed. Rødt er imponerende flot sammen med let, grønt løv.

Orange morgenfruer, appelsintagetes og frøkenhat giver ro og harmoni mellem alt det gule og røde.

Hvidt brudeslør så let og mildt får den ellers neutrale lilla grønkål til at fremstå som køkkenhavens ukronede dronning

Blåhovederne gør sig endnu smukkere op ad gule valmuer, mens kornblomster bliver endnu mere blå med røde valmuer som nabo.

Mauritansk rødmalva tåler at stå alene. Høj, stolt og med en gennemtrængende og dragende lilla farve. Men lavendler, texas salvie og stor jernurt kan også være med. Endnu har jeg min yndlingslilla til gode. De lilla blauhilde-bønner tåler ingen sammenligning og gør godt både for øjne og mave, når de om et par uger begynder at modnes.

Den sarte lyserøde får lov at slutte af. Bladbeder, kornvalumer, ridderspore og frøkenhat. Alle sammen yndefulde og elegante.

Blomster og grøntsager i alle regnbuens farver, der hver for sig og i samlet flok gør lykke i min køkkehave.  En daglig dosis skal der til, men så hjælper det også med at holde humøret oppe på de grå regnvejrsdage.

Efterårstravlhed i haven

I øjeblikket er der desværre lidt langt imellem, at vejret tillader mig en tur i haven. Regn, rusk og tidligt mørke vidner om, at det for alvor er blevet efterår. Jeg ved ikke, om det bare er mig, der er blevet overrumplet af efteråret. I hvert fald føler jeg mig pludselig en smule bagefter.

I går faldt en fridag for en gang skyld sammen med en smuk oktober dag, så den stod på havetid. Det var en utrolig smuk morgen, hvor den frosne have tøede op efterhånden som solens stråler ramte den. Der var nok at gå i gang med og meget, der skulle nås.

Alle gulerødderne skulle op af jorden – og det kom de. To bunker blev de lagt i. En bunke til familien og en til hestene. Bunken til hestene med kæmpe-gulerødder blev desværre den største.

Optagning af rødbederne måtte vige for georginerne, der skulle op af krukkerne. Forsigtigt blev det meste jord banket af og knoldene blev lagt til tørre i garagen ved pillefyret. Knoldene skal være helt tørre, før de kan gemmes væk for vinteren.

Herefter i gang med alle de mange krukker, jeg har til at stå i gården. De fleste af dem skal ind til overvintring. I stedet gav det plads til de mange stauder og krydderurter, jeg har haft i køkkenhaven i år. Alle violfrøstjernerne som jeg fik foræret i foråret, lavendlerne, purpursolhat, salvie, timian, rosmarin og citronmelisse skal væk fra køkkenhaven, så hestemøget kan komme på.

Der er et stykke vej endnu, før jeg kan puste ud og melde Mettes Have vinterklar, så jeg håber, der kommer flere smukke efterårsdage i haven som denne.

Purpursolhat

 

Purpursolhat (Echincea purpurea) er et af gårdhavens højdepunkter lige i øjeblikket. Blomsterne fylder endnu ikke så meget i landskabet og er tæt omringet af violfrøstjerner, tobaksplanter, lavendler og jernurt. Alligevel kan man ikke undgå et få øje på dem, som de står der og blinker med kontrastfyldte farver. Purpurfarvede kronblade og en orangebrun, fyldig midte lyder ikke umiddelbart som noget der kan forenes, men det virker helt utroligt dragende og smukt.

Jeg fik for alvor øjnene op for denne skønhed sidste år og købte én til staudebedet i gårdhaven. I sommer, da jeg var på besøg i Den Økologikse Have i Odder, så jeg en hvid Purpursolhat og vidste med det samme, at sådan én måtte jeg også have. Den står nu i bedet ved siden af og er mindst lige så skøn. Jeg har også forsøgt mig med såning af frø. De blev forspiret tidligt på sæsonen og står nu både i krukker i gården og i køkkenhaven. De har alle de fineste, grønne blade, men endnu ingen blomster. Jeg håber, de når at komme, inden Kong Frost sætter en stopper for køkkenhaven i år.

Purpursolhat er en nøjsom plante, der kun kræver en veldrænet jord og en solrig vokseplads for at trives. Den dør simpelthen i skyggen. Den blomstrer fra juli til september. Blomstringsperioden kan forlænges, hvis man fjerner de afblomstrede hoveder. Purpursolhat er hårdfør og sår sig selv, hvis der er plads. Ellers kan det anbefales at høste frøene og så tidligt på foråret. Frøene kan spire både ude og inde.

Violfrøstjerne i blomst

Her i foråret var jeg så heldig at få 15 små violfrøstjerner (Thalictrum eelavayi) foræret i værtindegave. På det tidspunkt var de endnu små og lignede mest af alt undsluppen ukrudt. De blev som de fleste andre af mine blomster plantet ud i køkkenhaven, som i år består af lige så mange blomster som grøntsager og krydderurter.

De blev sat i en lang række i selskab med den blå-lilla Texas Salvie og med lav Solsikke og en række Lavendler som naboer. I dag blomstrer de hver og én. De smukke lilla og gule blomsterstande rejser sig stolt og knejsende over de andre blomster og særligt kombinationen af de lyselilla, blå og de solsikke-gule farver er fuldstændig fantastisk.

I min gårdhave har jeg to store violfrøstjerner fra sidste år. Den ene er en Hewitt’s Double, en dobbeltblomstrende viol-frøstjerne, der har små, fine violette blomster. Den er 1.5 m. høj og er blikfang, når man træder ind i gården. Her blomstrer den i en skøn forening med Purpursolhat, Lavendler, Tobaksplanter, Perovskia, Kransalvie og Kæmpejerneurt.

Violfrøstjernen bør stå i alle haver. Den blomstrer smukt og meget længe. Højden, det lette løv og den lette, sky-agtige blomstring, gør det nemt at kombinere den med utallige andre blomster. Mange vil kunne blomstre under den. Violfrøstjernen vil helst stå i sol eller halvskygge og trives bedst på en fugtig, men veldrænet jord. Den står godt både i skovhaven, i surbundsbedet og i almindelige havejord. I blomstervasen er den en overraskende indslag og egner sig særdeles godt som snitblomst.

Der er ikke mange undskyldninger for at lade være – prøv den……



Mettes Have © 2009–2013.