Arkiv over indlæg for Asparges

Succes med asparges

Der er ikke nødvendigvis langt fra fiasko til succes.

Den sidste uge har jeg dagligt aflagt mit kvik-inficerede aspargesbed et visit. Hver eneste dag har jeg deprimeret konstateret, at kvikgræsset stortrives trods dække af hestemøg og tang. Lige så fint myldrer der irriterende, friske skud frem og samtidig har der ikke været en eneste asparges i sigte.

I dag blev aspargesbedet erklæret en fiasko. Mens jeg stod der og grublede over, hvor jeg kunne anlægge et nyt bed uden at ende op med samme problematik igen om et par år, spottede mit øje pludselig noget. I det absolut yderste hjørne af bedet, hvor der i øvrigt er allermest kvikgræs, stod den der: Årets første, grønne asparges. Tyk og stolt stod den og strålede om kap med mig.

Ved nærmere eftersyn var der faktisk tre andre asparges godt på vej op igennem det tykke lag hestemøg toppet op med tang. Der er vel ikke noget at sige til, at det har taget lidt længere tid for dem at nå frem i år. Om høsten bliver god til trods for kvikgræs må tiden vise, men lige præcis i dag føles det som om, at en fiasko i aspargesbedet blev vendt til en succes.

Tang i asparges

Asparges var det allerførste jeg satte i min køkkenhave. Velvidende at jeg skulle vente til det tredje år med at høste, var det bare om at komme i gang. Vores sandede jord var for én gang skyld ikke det værste man kunne tilbyde en grøn plante og jeg udvalgte mig et stykke lidt nede i en lavning, hvor aspargesplanterne kunne stå lidt i læ i den ellers så åbne køkkenhave. 10 planter blev sat og så var det ellers bare at vente – troede jeg. Desværre var der ikke kun rigtig meget sand i den mark, vi omlagde til køkkenhave, der var også ufattelige mængder af kvikgræs.

Kvikgræs er et mareridt i en køkkenhave. Faktisk anbefalede flere garvede haveflok at sprøjte, men sprøjtegift hører ikke hjemme i min køkkenhave. Vi har derimod haft stor succes med at pine og plage kvikgræsset med skiftevis harve, solskin og masser af knofedt, så vi har nu i det store hele fået bugt med kvikgræsset, altså lige bortset fra i aspargesbedet. Der kan harven selvfølgelig ikke komme og aspargesrødderne ligger så højt i jorden, at man vanskeligt kan luge uden at beskadige dem. Nu hvor vi endelig skal til at plukke løs af de skønne asparges er jeg næsten grædefærdig ved tanken om, at der måske er mere kvikgræs i jorden end der er asparges.

Jeg har forsøgt mig med at sprede et lag hestemøg ud på det stykke, hvor planterne står og ovenpå dette et tykt lag tang. Så håber jeg, at det kan få mine asparges til at vokse frodigt og samtidigt være med til at holde det pokkers kviksgræs nede. Tiden må så vise om jeg må bide i det sure æble og anlægge et nyt aspargesbed og indstille mig på en fornyet venteperiode.



Mettes Have © 2009–2013.