Arkiv over indlæg for Drømmehaven

Det svære valg

Et skridt nærmere et smukt og blomstrende rosenbed i gården.

Efter mange og meget lange overvejelser, hvor alle de mange rosenforslag, som rosenelskere elskværdigt har bidraget med, blev kigget igennem. Efter meget nøje at have forholdt mig sig til rosengruppe, farve, størrelse, duft og hårdførhed og ikke mindst sammensætningen af disse, lykkedes det med stort besvær at udvælge fem smukke roser, som er værdige til at holde hof med min Queen of Sweden i det nye rosenbed.

Farvesammensætningen bliver vovet og tiden må vise om det bliver knald eller fald. De udkårne er:

Roserne er nu plantet efter alle kunstens regler. De små toppe syner ikke af meget i bedet, men forventningens glæde er i top. Mens jeg venter, kan jeg jo passende spekulere på, om der skal plantes noget i bunden mellem roserne – gode forslag modtages som altid gerne….

De engelske haver

Netop hjemvendt fra en forlænget weekend i England, kribler det om muligt endnu mere i mine have-fingre. Selvom selve formålet med rejsen ikke var havebesøg, nåede jeg alligevel omkring et par af de helt utroligt skønne engelske haver.

Efteråret havde også ramt England og haverne var tydeligvis i færd med at afblomstre. Alligevel var der så meget skønhed at se og inspiration at hente. Særligt er jeg fuldstændig forelsket i den måde, mange af haverne er indrammet på.

Mange engelske haver ses omkranset af en smuk stenmur eller en kæmpemæssig hæk klippet i utraditionelle former. Dette bevirker, at man har en kriblende fornemmelse af nysgerrighed og forventningsglæde i maven, allerede inden man kommer ind i haven.

Når man så træder ind, ses haven ofte opdelt i mindre rum. Dette giver en helt særlig effekt og stemning. Al skønheden afsløres ikke på én gang og oplevelsen forstærkes ved, at man kan gå fra haverum til haverum. Samtidig giver det fin mulighed for forskellige temaer i haven.

De lige linjer udgjort af muren og hækkene gør det muligt at lade ”fyldet” være vildt og utæmmet uden det kommer til at virke rodet. Samtidig bliver ”det stramme” som efter min smag nemt bliver for pænt og kedeligt blødt op af det løsslupne. På den måde kan man få det stramme og perfekte til at gå op i en højere enhed med den uregerlige og vilde have. Det giver en særlig flot effekt efter min smag.

Tilbage i Mettes Have kigger jeg udover min køkkenhave-mark, hvor der bestemt ikke er meget ruminddeling. Der er lidt at gå i gang med, hvis min store drøm om at få en ”Walled Garden” ligesom de smukke engelske, jeg har set, skal blive en realitet. Det bliver nok ikke de første par år, at det kommer til at ske, men så er der på den anden side også noget at drømme om og glæde sig til.

Efteråret er plantetid

Roen har nu sænket sig over køkkenhaven og energien kan koncentreres om resten af haven. Mens foråret er såtid, er efteråret plantetid. Det er nu tid til at plante træer, buske og stauder. Der er sjældent risiko for tørke på denne tid af året og selv om der ikke er meget grokraft tilbage i planterne, er der nok aktivitet i planterødderne til, at de kan etablere sig.  

Efteråret er derfor et perfekt tidspunkt at kigge haven efter i sømmene. Forårets og sommerens have står endnu frisk i erindringen og det er oplagt allerede nu at gøre sig tanker om næste års drømmehave og få det ført ud i livet. Tænk havens blomstring igennem. Er der tidspunkter, hvor der er for få blomstrende planter. Er der bare pletter i haven, hvor der mangler en busk, et frugttræ eller et bed. Er det hele skudt af, når september nås eller er der planter, der fylder for meget?

Efteråret er tiden, hvor der ryddes op, deles og tyndes ud i staudebedet. Del planterne og giv de overskydende væk til naboer, venner og bekendte. De tager ofte gladeligt i mod og en stor del af manges haveglæde er ikke bare haven i sig selv, men også at dele den med andre.

Så… det er endnu for tidligt at pakke gummistøvler, havehandsker og spade væk. Haven kalder stadig derude…… heldigvis.

Drømmehaver

Jeg havde glædet mig sådan. Sidste søndag gik det galt, men i dag skulle det lykkes. Jeg ville for én gang skyld se et haveprogram på fjernsynet. Kanalen var tunet ind på DR2 og selvom tidspunktet passede utrolig dårligt ind i en børnefamilies rytme, ville jeg for første gang se ”Drømmehaver” med Claus Dalby.

Johanne og Anton havde jeg endnu ikke nået at sende i seng. De benyttede sig af lejligheden til at være lidt længere oppe og ville da enormt gerne se ”Drømmehaven” sammen med mig. Jeg noterede mig hurtigt, at Johanne meget tidligt i programmet begyndte at skele over til mig. – Synes du, det er pænt mor, spurgte hun. – Hmm. Hun fornemmede helt rigtigt. Havde det ikke været for det sidste indslag med havebiblioteket, hvor det skæve var tilladt, havde jeg siddet tilbage efter udsendelsen lige så stram i betrækket, som de mange fremviste haver var. De stramme linier kombineret med det alt for pæne og enkelte høj-teknologiske indslag er bare ikke lige mig.

Jeg ved ikke helt, hvad jeg havde forventet og det er vel med haver som med alt andet: hver har sin egen stil og egen smag. Haveprogrammer er vel til for at underholde og måske inspirere. Om man er til Søren Ryge, Camilla Plum eller Claus Dalby er i bund og grund ikke så vigtigt, bare man er glad for sin have.

I min drømmehave, hvor jeg er glad, er der plads til det skæve og skæverter, det eksperimenterende og det traditionelle, frostvejr i maj og tørke i august, mælkebøtter i græsplænen og børn i æbletræet.

Og det skal ikke være en vedligeholdelsesfri have. Det er en misforståelse. En have skal mærkes hver dag – året rundt. Hvordan skal man ellers kunne få jord under neglene og luge sig lykkelig?



Mettes Have © 2009–2013.