Arkiv over indlæg for Forspiring

Spirende glæde

Med udsigt til endnu en uge med sne, blæst og kulde kan det kan være en anelse svært at holde modet oppe. Jeg længes i den grad efter at gå fløjtende omkring udenfor, mens jeg fjerner efterårets blade og klipper roser, klematis og visne staudestængler ned. Alt imens jeg selvfølgelig går og frydes over fuglenes kåde forårssang og forårsblomster der pynter den bare jord.

Der er her, der er hjælp at hente i de små og store spirebakker i vindueskarmen. Her er der liv og forårsglæde. En efter én titter sprøde spirer standhaftigt frem helt upåvirkede af de vinterlige forhold udenfor. Klokkeranke, lilla og grøn spidskål, citron-, appelsin- og lakridstagetes har været de første til at finde vejen frem mod lyset og jeg kan love Jer for, at det virker. Ikke bare dulmer de smerten, de bringer også en helt vidunderlig forventningsglæde om sol, varme, duft og smag med sig. Og mest af alt et håb om, at foråret ER lige om hjørnet.

Den forunderlige klokkeranke

Endelig skal jeg i gang med at så. Priklejorden er for længst indkøbt, diverse genbrugs-spirebakker er indsamlet i løbet af vinteren og mange frø er allerede landet i postkassen.  Februar er endnu spæd og det kan føles vel tidligt, men jeg ved, at det kan betale sig at være ude i god tid.

Det første der skal sås, er frø af klokkeranken Cobaea scandens. Sidste år havde jeg to violette pragt-eksemplarer i gårdhaven og det var svært at passere uden lige at skulle hen og kigge nærmere.  Klokkeranken vokser med en imponerende kraft og snor sig om alt, hvad den kommer i nærheden af. Blomsterne gennemgår en forunderlig forvandling fra de første spæde blomsterknopper til blomsten folder sig ud med en stilsikker skønhed.

I et af Trine Albinus’ meget informative nyhedsbreve har jeg læst, at det godt kan betale sig at så klokkeranken indendøre allerede i begyndelsen af februar. Den skal nemlig nå at klatre mange meter og danne masser af blade og ranker før den begynder at lægge an til de første blomster.

Frøene er et par uger om at spire og herefter er det vigtigt, at de små, spæde planter får lys nok. Først når risikoen for nattefrost er overstået plantes klokkeranken ud på friland. Sidste år havde jeg dog succes med gradvist at tilvænne planterne til det barske udeliv i drivhuset, før de blev plantet i krukker i gårdhaven.

Ifølge Trine Albinus kan man, hvis klokkenranken står i en krukke, klippe den ned til ca. 50-100 cm sidst på sæsonen og stille den frostfrit for vinteren. På den måde skulle der være gode chancer for at klokkeranken kan overvintre. Normalt har jeg ikke den store succes med overvintrende planter, men en overvintrende klokkeranke lyder tiltalende nok til, at jeg må oppe mig og gøre endnu et forsøg….., men allerførst skal der selvfølgelig lige sås.

Kål i køkkenhaven

Som så ofte set før på denne årstid handler det rigtig meget om kål. Kålkællingerne har indtaget fjernsynet, i Politiken kan du læse om blomkål i fremmarch og i diverse havemagasiner skrives spalte op og spalte ned med gode dyrkningstips og indbydende opskrifter. Kål er blevet hot.

Mettes Have følger tendensen og kål har langsomt, men sikkert indtaget mere og mere plads i køkkenhaven. Tidligere spiste vi sjældent andet end hvidkål, rødkål og til nød grønkål og det var ikke ligefrem jubelscener, disse kålretter frembragte. Via køkkenhaven har helt andre kålsorter gennem de sidste par år sneget sig ind køkkenet med følge af en langt mere kreativ udnyttelse.

I køkkenhaven kunne jeg næsten ikke holde øjnene fra det lilla knudekål sidste år, så fin var den. Den er et knasende sprødt bekendtskab og hittede særligt i en rå udgave. Den asiatiske kål Pak Choi er god i wok-retter. Desværre voksede den alt for hurtigt fra mig og gik lynhurtigt i stok. Efterfølgende har jeg erfaret, at den egner sig bedst til efterårsdyrkning efter 15. juli. Rosenkål i både en grøn og lilla udgave har sammen med den toscanske palmekål fået en sikker plads i haven. De står sikkert og længe og både pynter og smager godt, når der ikke er så meget andet at hente derude i haven.

Af uforklarlige årsager har spidskålen ikke fundet vej til Mettes Have tidligere. Den er ellers uden sammenligning blevet familiens favorit. Den kan tilberedes på et utal af måder og smager lige fantastisk uanset om du koger, bager, griller, steger eller spiser den rå. Fremadrettet må den være et ”must” i køkkenhaven og jeg har allerede indkøbt op til flere poser spidskålfrø fuldstændig klar til at blive forkultiveret.

Spidskålen bliver sammen med ’Summer Purple’ broccoli, savoykål og purpurkål de nye kålindslag i Mettes Have i 2013. At de skønne kålsommerfugle uden tvivl bliver mindst lige så begejstrede som jeg, vælger jeg at ’glemme’ lige et lille øjeblik endnu og vil nøjes med at glæde mig over, at der efterhånden ikke er længe til, at vi skal i gang med at så ’den hotte kål’.

Skønne salater

Om ellers vejrguderne vil, så er der i den grad lagt op til salat-fest i år. Adskillige sorter er sået i haven og noget af det er allerede prøvesmagt. I år har jeg været særlig heldig. Hanne fra Bogø sendte mig lidt af en salat-overraskelse tilbage i januar måned. Ikke mindre end 8 forskellige sorter blandt andet af fransk og italiensk oprindelse. De første blev prøvesået sidst i marts og var ikke længe om at spire frem i drivhusets lune. Nu er de første små salater plantet ud og resten af frøene sået i køkkenhaven.

Men ikke nok med det det. Da vi i april tog på ferie i det forårsramte England stiftede vi bekendtskab med endnu en spændende salat-sort. Giant Red Mustard var et overraskende indslag i salatskålen. Ikke en salattype for de pivede. Stærk, med en betydelig smag af sennep og peber – og en gevaldig smuk farve.  Min begejstring var åbenbart så udtalt, at havens gartner forærede os en større mængde frø. Om de nogen sinde når samme imponerende dimensioner, som dem vi så i England, er endnu uvist. Men de er kommet godt fra start i køkkenhaven og en mindre udgave vil også kunne gøre det.  Resten er nu op til vejrguderne og jeg er formentlig ikke den eneste haveejer, der i øjeblikket ønsker sig lidt mindre blæst, lidt mere varme og mest af alt regn til køkkenhaven.

Hannes inspirerende forårssalat

Mens jeg – og sikkert også mange andre – stadig går rundt og tygger i små-triste grøntsager fra sidste års sæson, er andre så heldige, at de kan sætte tænderne i små nye, sprøde og lækre forårssalater. I sidste uge modtog jeg en mail fra Hanne. Det er hende, der har sendt mig alle de fantastiske frø fra Bogø. Hanne er vist lidt af en salat-ekspert og jeg har fået lov til at dele hendes inspirerende salat med Jer andre:

“Dette som en lille forårsinspiration:

Så er det gode tider, for at begynde at gå på udkig efter grønne blade og spirer i have og mark.

Denne dejlige salat blev samlet og plukket i lørdags.

Forrest spirer af purløg, næste række en lille ‘rouge de véronesalat’ sat ud i efteråret, efterfulgt af peberrodsspirer, små mælkebøtteblade, feldsalat, bredbladet persille, rosenkålsblade og i bagerste række amerikansk havekarse, små bladselleribladspirer og sidst en lille ‘romana bionda’ også sat ud i det sene efterår.

Der er kommet revet citronskal og citronsaft i og en god olivenolie.

Det blev til en skønt smagende og fysisk og psykisk styrkende salat til middagsbordet.

Under en lille drivbænk i haven står flere små salater, sået i efteråret.”

 

Tak for forårsinspirationen til Hanne, som allerede er startet med at så forskellige slags salater i bakker indendørs. Hun sår 6-9 frø af hver slags. Ja…, jeg ved ikke med Jer andre, men jeg skal i gang med at så salatfrø lige med det samme.

Nyt drivhus

At jeg i den grad finder stor glæde ved have-livet, kan der efterhånden ikke herske tvivl om. Udover at selve havearbejdet gør mig godt, er det en stor tilfredstillelse at kunne forsyne familien med hjemmedyrkede økologiske grøntsager. En køkkenhave i min størrelse giver mulighed for at have en stor variation af grøntsager og krydderurter, men for at være selvforsynende har jeg længe manglet et drivhus.

Det gør jeg ikke mere. Jeg har været så heldig at arve et lille vægdrivhus af min far og det passer mig fint at starte i det små. Det kræver ikke alt for meget arbejde og der er lige plads nok til et par tomat-, agurke og chiliplanter – og så selvfølgelig lidt basilikum. Forhåbentlig nok til at holde familien forsynet sommeren igennem.

Ind til videre er de hjemmesåede tomat- og chiliplanter flyttet fra stuen ud i deres nye hjem. Her har de fået selskab af forkultiverede citron-tagetes og kæmpe jernurt. Jeg håber, de finder sig tilrette derude.

Forårsstemning

Stæren sidder igen øverst i mit kastanjetræ og lærkerne synger i vilden sky. Overalt myldrer grønne toppe frem af jorden og pirrer til min nysgerrighed. Hvad mon dukker op og hvor? Der er ikke længere noget at noget at tage fejl af. Foråret er endelig kommet.

Med sol, varme og fortryllende fuglesang følger heldigvis energi og lige nu skal der masser af energi til. Ovenpå en lang, sløv vinter, hvor man putter sig i kulden, er der nok at tage fat på. De visner stauder får lov at stå lidt endnu for nætterne er endnu kolde. Til gengæld har jeg brugt min energi på at forkultivere.

Potteplanterne i vindueskarmen har måttet vige pladsen for massevis af små såbakker. Chili-, tomat- og agurkespirer er allerede i god vækst og er pottet om første gang. Citrontagetes fra Hanne på Bogø er der ligeledes masser af krudt i. Johannes blomsterfrø fra England er sået sammen med Texassalvie, der har brug for tid til at udvikle sig. Ligeså har de fleste staudefrø fra Albinus frø, der alle på nær Jacobsstige endnu lader vente på sig.

For første gang vil jeg også forsøge mig med at forspire kartofler. Asparges, Exquisa og Ditta-kartofler ligger nu på ræd og række i alle mine indsamlede æggebakker. Optimalt ved 14-18 grader og godt med lys. Disse forhold kan jeg ikke helt opfylde, så de må om muligt klare sig med mindre. Alle tre sorter hører til de middeltidlige sorter. Jeg har læst mig til, at der er flere gode til at forspire kartofler men meget mere om det senere. I dag må I nøjes med forårets komme.

Frøglæde

Jeg faldt over denne opskrift i et haveblad og må lige give den videre i en let bearbejdet version. Den betegner meget godt, hvad alle vi haveelskere er godt i gang med lige i øjeblikket.

Frøglæde:

10 gram særligt udvalgte frø

5 dl såjord

1 dl vand

1 portion varm kærlighed

1 tsk. glæde og længsel

Herudaf kommer der individuel haveglæde…… God fornøjelse.

Ny mistbænk til basilikum

I dag har været en god dag i Mettes have. God, fordi der ikke har været frost i nat og god, fordi jorden endelig har fået lidt regn. Mest af alt har den dog været god, fordi min længe ønskede mistbænk endelig er blevet færdig. Af hengemte brædder og forsatsvinduer, som i gammel tid har været brugt på gården, har min mand bygget mig en ny, smuk mistbænk.

Selvom mistbænken kommer senere i brug end ønsket, kan jeg sagtens nå at få glæde af den i år. Sidst i marts forspirede jeg Citron- og Thaibasilikum og de er nu mere end klar til at blive plantet ud. Basilikum er en varmekrævende krydderurt. Af samme grund har høsten på friland de sidste år været beskeden og med en pestoelskende familie, har det været svært at holde sig selvforsynende. Med min nye mistbænk har jeg helt andre muligheder for at dyrke basilikum og udover det forspirede, har jeg et brev med den velsmagende, italienske Genovese-basilikum, som egner sig rigtig godt til pesto. I morgen skal der udplantes og sås og så håber jeg, at majsolen snart mander sig op og skinner lidt på min flotte mistbænk.

Forspiring af bønner

Forspiring foregår ofte i flere omgange hjemme hos mig. Dels er det en tidskrævende opgave og dels fylder det for meget i vindueskarmen til, at det kan klares i én omgang. Efterhånden som de første hold vokser sig ud af spirekassen og pottes om, rykker nye hold ind. Først kommer sommerblomsterne og sidenhen krydderurterne. Det næste jeg skal i gang med er at forspire bønnerne.

Bortset fra de spæde, sprøde asparges, som jeg tålmodigt har ventet i årevis på, er bønnerne den grøntsag i køkkenhaven, som jeg mest af alt glæder mig til. Hjemmedyrkede og friskhøstede bønner smager bare fantastisk.

Det første år med bønner i køkkenhaven gik godt, men vi havde alt for få. Hele familien elsker dem og en enkelt række med bønner er langt fra nok. Andet år var intet mindre end en katastrofe. De fleste bønnesorter er varmekrævende og trives bedst ved en jordtemperatur, der er over 14 grader døgnet rundt. Jeg fik sået de første hold alt for tidligt og så dem aldrig siden. Så købte jeg flere bønner. Til min store glæde spirede de godt nok frem, men de druknede i regn og flere af planterne rådnede simpelthen op. Sidste år var jeg fast besluttet på, at det skulle blive et godt bønneår og af den grund forspirede jeg dem alle. Det var en succes. Planterne trivedes godt og gav bønner nok til, at jeg kunne forsyne naboer, venner og bekendte. Min mand havde lavet et stativ til mig, som pralbønnerne voksede lystigt opad i harmoni med pyntegræskarrene. Det var smukt og lækkert og alt var fryd og gammen lige ind til den dag, hvor stativet væltede i en stiv kuling. Så var det var slut med såvel bønner som pyntegræskar.

I år skal bønnestativet stå sikkert og der skal forspires i flere omgange, så høstsæsonen kan blive lang og god. Intet mindre end 6 forskellige slags skal vi afprøve i år: Stangbønner i en lilla og grøn udgave, Bluehilde og Promotor. To slags lavtvoksende/buskbønner: De gule voksbønner, Sonestra og grønne med ekstra tynde bælge, Twix. Derudover skal jeg i år forsøge mig med to nye slags: Hestebønnen, Vicia faba og den smukke yin-yang bønne, som jeg købte til et foredrag om den smukke køkkenhave.

Planen er lagt og 2010 kan kun blive et godt bønneår…..



Mettes Have © 2009–2013.