Arkiv over indlæg for Gødning

Miljøplanterne holder på køkkenhavens næringsstoffer

Idéen er god, fordelene mange og alle de forskellige frø i min såkasse vidner om gode intentioner. Miljøplanter – også kaldet for grøntgødningsplanter eller efterafgrøde er et sikkert indkøb hvert eneste år. Lige så sikkert er det desværre, at jeg kun får sået en mindre del af de indkøbte frø. Poserne er store og måske når jeg alligevel et så-mæthedspunkt, når det sidst på sæsonen er tid at så efterafgrøde.

Som nævnt er fordelene mange. De fleste af disse planter virker med deres kraftige og dybtgående rødder jordforbedrende. Rødderne kan løsne jorden og gøre den gennemtrængelig for vand. Derudover opsuger rødderne den overskudende gødning fra jorden og forhindrer, at gødningen udvandes gennem vinteren. Den lagres i stedet i rødderne og frigives igen til jorden og de nysåede planter, når miljøplanterne om foråret hakkes ned i jordens øverste lag.

Tidligere har jeg haft honningurt som efterafgrøde i køkkenhaven. Jeg er vild med de kønne og sødligt duftende blomster og sommerfuglene elsker dem. Nyt skulle der til og i år faldt valget derfor på Gul lupin Lupinus luteus. Yndige gule blomster, der lyser op i efterårshaven og med det for lupiner meget karakteristiske smukke, lette løv.

En fordel ved lupinerne er, at de ligesom ærter og valsk bønne er i stand til at udvinde kvælstof fra luften. De binder simpelthen luftens kvælstof til rødderne, som igen frigives efterhånden som rødderne nedbrydes. Det er da fantastisk.

Hermed en opfordring til Jer derude – og mig selv – om at tænke miljøplanterne med i planlægningen af køkkenhaven. Ingen bare pletter, hvor næringsstofferne lige så langsomt siver ud af jorden. I stedet jordforbedrende og gødningssamlende kønne planter, der helt ubemærket gør et stort arbejde for årets efterfølgende køkkenhave.

 

Hestemøg og maskiner i køkkenhaven

Der er mange måder at have køkkenhave på. Fra altankassen på 1.sal, højbede i gården, sirligt inddelte kvadrater omgivet af lægivende hække til den åbentliggende køkkenhave midt på en mark. Min køkkenhave tilhører sidstenænte kategori. Midt i det åbne med udsigt over mark og eng.

Uden læ og med gammel hedeslette som grobund for køkkenhaven vil nogen måske påstå, at betingelserne ikke er ideelle – og det har de ret i. Det har dog sin charme at få tingene til at lykkes på trods af de betingelser, man er givet. Det blev hurtigt klart for mig, at min sandjord uden evne til at holde på hverken vand eller næring måtte forbedres. Jorden skulle tilføres organisk materiale. Siden da er køkkenhaven årligt blevet tilført omkring 30 tons hestemøg, der på sigt skal forbedre sandjordens struktur og næringsbalance.

Det er her fordelen ved at have en åbentliggende køkkenhave kommer ind i billedet. Det kræver lidt mere end en greb og en trillebør at fordele 30 tons hestemøg og uden vores uundværlige og yderst hjælpesomme naboer ville projektet aldrig kunne lade sig gøre.

Det er efterhånden blevet en fast tradition, at Jørn og Rasmus kigger forbi med et større udvalg af landbrugsmaskiner, når frosten er af jorden. På ganske kort tid er hestemøget fordelt ud over haven. Efter en tur med tallerkenharven er hestemøget klart til at blive pløjet ned i jorden. Slutteligt harves jorden igen og vupti er køkkenhaven såklar. Alt i mens jeg kan nøjes med at studere årets jordkvalitet, forekomsten af regnorm – og senegræs i jorden. Det er da fantastisk!

Den årlige nulstilling

Hvad skulle man gøre uden gode naboer ? I weekenden kom Jørn og  Rasmus forbi iført tallerkenharve og plov. Først fik køkkenhaven en tur med tallerkenharven. Det løsnede det øverste jordlag og de visne stængler blev snittet. Herefter blev jorden pløjet. Kvikgræsset har vi i det store hele fået styr på, så pløjningen gik fint og de 30 tons hestemøg blev vendt i jorden, mens sidste års forsyning kom til syne hist og her. Vi kunne glædeligt konstatere at vores elendige sandjord efterhånden begynder at se ganske rimelig ud flere steder og jublen ville heller ingen ende tage, da adskillige fede regnorm dukkede frem af jorden i forbindelse med pløjningen.  Dem så vi ikke mange af for to år siden, da vi fik pløjet køkkenhaven for første gang. Et godt tegn på, at det faktisk nytter at tilføre store mængder hestemøg og ikke mindst godt for køkkenhave-projektet år 2010.

Køkkenhaven pløjes og harves

Hestemøg er på mange måder ikke en ideel gødningskilde. Under nedbrydningen vil halmen optage en del af det kvælstof, som var tiltænkt planterne. Kvælstoffet frigives, når halmen er nedbrudt og gødningsmængden er derfor svær at kontrollere. Optimalt spredes hestemøget om efteråret, så det er nedbrudt og tilgængeligt om foråret, når vækstsæsonen starter. Under alle omstændigheder er hestemøget fantastisk til at øge humusindholdet og forbedre strukturen i en sandet jord, som min.

Det er smart at sprede hestemøget mellem en efterafgrøde, som fx honningurt, der kan optage de næringsstoffer, der frigives, når hestemøget nedbrydes. Det kræver imidlertid en god planlægning og det er endnu ikke lykkedes mig, så her spredes hestemøget hen over vinteren og pløjes ned med det samme. Vores gode nabo Jørn og sønnen Rasmus er en uvurderlig hjælp i den forbindelse og de står for pløjningen og en tur med tallerkenharven, som det ses på billedet. En traktor på besøg i køkkenhaven et par gange om året er desværre også ensbetydende med at 2-årige planter i haven ikke er muligt. Efter en omgang hestemøg og pløjning bliver køkkenhaven med andre ord nulstillet.

Hestemøg til køkkenhaven

Det er ikke ideelt at bo på kanten af en smeltevandsslette fra sidste istid, når man ønsker sig en frodig have, der giver et flot udbytte af både grøntsager og blomster. Jorden i min have kan desværre bedst sammenlignes med den man finder mange steder i Vestjylland. Sandet og næringsfattig.

Hvis man vil have et rimeligt udbytte ud af sine anstrengelser i køkkenhaven må der med andre ord drastiske midler i brug. Eller rettere sagt, ufattelige mængder af hestemøg. Ikke bare et par trillebørfulde i ny og næ. Vi taler om vognlæs. Det er lykkedes mig at få en aftale med en nærliggende rideskole om at få leveret hestemøg i de mængder, som jeg har brug for. 30 tons om året har vist sig at være en passende mængde til en køkkenhave som min.




Mettes Have © 2009–2013.