Arkiv over indlæg for Insekter

Wildlife Gardening

På min forårstur til England havde jeg lejlighed til at opleve, hvad englænderne kalder Wildlife Gardening. Jeg fornemmer en spirende interesse for denne dimension af havelivet i Danmark, der ikke mindst promoveres af Haveselskabet i deres blad Haven. I England er det dog allerede en veludviklet disciplin. Det handler om, at vi i vores haver kan skabe levesteder og fødesøgningsmuligheder, som fx fugle, insekter, småpattedyr og padder, kan have vanskeligt ved at finde i de intensivt udnyttede områder, der ofte omgiver vores haver.

Jeg giver her nogle eksempler på, hvordan man på en dekorativ måde kan bringe dødt træ ind i haven. Dødt træ er ofte en mangel i vores intensive skovbrug, så det er her haveejeren virkelig kan gøre en forskel, hvis vi skal stoppe tabet af biodiversitet. Og det skal vi.

Tyntesfield så jeg flere eksempler på, at man med simple midler kan skabe levesteder for fx trælevende billelarver. En kæmpe egestamme havde fået lov at ligge et skyggefuldt sted og selvom den kun er nogle få år gammel, er den allerede levested for et væld af svampe, mosser og billelarver. Nedbrydningen af den vil tage årtier!

Et andet sted havde en gammel eg måttet give afkald på en kraftig gren under en storm. Det var blevet til nogle kraftige kævler, der blot lå der og pyntede, mens de første mosser havde indfundet sig.

I Siccaridge Wood, der er en gammel stævningsskov, så vi dette simple, men smukke hegn, der udgør et fænomenalt skjulested for småfugle og sikkert også tjener som overvintringssted for pindsvin. Det kræver ikke de store håndværkerevner at lave den slags. Pointen er netop, at det ikke skal være alt for pænt. Det er det Wildlife Gardening handler om.

Det sidste eksempel er en rigtig ”designer-vindfælde”. Umiddelbart ligner det en helt almindelig tømmerstabel, men det er i virkeligheden et forsøg på at efterligne en vindfælde, dvs. roden fra et træ, der er væltet i en storm. Stablen er nemlig hul i midten. Dette skulle efter sigende give optimale betingelser for vækst af svampe og dermed nedbrydningen af træet til gavn for fx larver af træbiller.

Efter nogle år er nedbrydningen fremskreden. Stablen er faldet sammen efterhånden som adskillige generationer af billelarver, bænkebidere og tusindben har gnavet sig gennem træet. Mon ikke der kan findes et par kvadratmeter til sådan en smuk stabel i de fleste danske haver?

Jeg håber, at disse eksempler kan være til inspiration, så vi får lidt mere wildlife ind i de danske haver, der somme tider er lige så golde ørkner, som det, der ofte kendetegner det moderne skov- og jordbrug. Der skal ikke så meget til. Lad det rode lidt, find et hjørne til det læs grenaffald, der ellers skulle være kørt på genbrugspladsen og du vil inden længe kunne opleve et vælde af smådyr i din have. Til gavn for biodiversiteten. God fornøjelse.

Blåhoved (Gilia capitata)

Blåhoved (Gilia capitata) er én af de blomster, jeg helt tilfældigt har lært at kende. En dag, da jeg var forbi en lokal Dagli’Brugs, der om foråret sælger ud af et for stedet imponerende frøudvalg, faldt jeg over denne lille skønhed. Jeg husker ikke præcis baggrunden for, at jeg fandt den interessant, men i indkøbskurven røg den og det har jeg ikke fortrudt sidenhen.

Blåhoved viste sig på flere måder at være en overraskende glæde. Ikke bare er det en yndig blå blomst med et kønt, grønt og let løv. Det er også en blomst man længe har glæde af. I hele havesæsonen kommer der nye blomstrende skønheder til. Som en ekstra bonus og til min mands store glæde er blåhoved fuldstændig omsværmet af sommerfugle, svirrefluer og bier fra morgen til aften. Blåhoved er uden tvivl den blomst i vores have, der tiltrækker flest insekter. Det er smukt at kigge på og så er det nyttigt at have insekter som disse i køkkenhaven.

Blåhoved er en etårig sommerblomst, der oprindeligt stammer fra Nordamerika. Den er let at dyrke og trives i fuld sol til halvskygge. Den gror uden problemer i min lette, sandede og til tider tørre jord. Blåhoved danner masser af små frøkapsler, som er nemme at høste frø fra. De sidste par år har jeg kunne høste frø nok til at så mange, lange rækker det efterfølgende år.

I én af rækkerne lod jeg sidste år selvsåede guldvalmuer (Eschscholzia californica) vokse frem og dette gav et utrolig smukt resultat. Blåhoveds blå og guldvalmuens orange farve komplementerer hinanden. Det vil sige at de er hinandens modsætninger i farvespektret. En sammensætning af sådan to farver er med til at skabe kontrast og dynamik. Resultatet er, at de to farver fremhæver hinanden. Kontrasten bliver stærkest, hvis der bruges meget af den ene og kun lidt af den anden. Som i min række af blåhoved, hvor enkelte guldvalmuer voksede frem hist og her.

Denne blåhoved-historie er med til at minde mig om at give plads til spontaniteten. Planlægning er på mange måder udmærket, når man skal anlægge en køkkenhave, men der skal samtidigt være åbenhed overfor afvigelser – ellers var min række med blåhoved smukt fremhævet af orange guldvalmuer aldrig være blevet til.

En blomstereng i haven

Det gode ved at bo på landet er, at man ikke behøver – eller måske endda slet ikke kan overkomme – at udnytte hver enkelt kvadratmeter. Det gælder også hos os, hvor køkken- og prydhaven kun udgør en mindre del, mens det meste udgøres af eng, der græsses af vores heste. Resten får mere eller mindre lov at passe sig selv.

Det gælder dog ikke en lille blomstereng, som ligger omgivet af fyrretræer og egekrat. Det er en hård placering for en eng. Med tiden vil fyrretræerne nemlig invadere engen, overtage den og forvandle den til en kedelig fyrreskov. Vi er derfor nødt til at fjerne de små fyrretræer efterhånden som de kommer op.

De sidste par år har vi måttet sande, at rydning af fyrretræerne ikke gør det alene. Vores blomstereng var efterhånden ved at blive noget langhåret. Truslen mod blomsterengen kommer nemlig også fra oven. Næringsstoffer fra luften gøder jorden og giver græsserne et forspring i forhold til urterne, som er dem vi og insekterne er interesseret i. Blomsterne forsvandt ganske enkelt under et tungt græstæppe. Så selvom jorden er næringsfattig, måtte vi erkende, at det er nødvendigt at fjerne næringsstoffer fra engen.

Sidste år besluttede vi os derfor for at lave høslet sidst på sommeren. Engen blev slået med naboens skiveklipper, høet fik lov at ligge indtil det var tørt, så frøene kunne drysse af, og derefter fjernet fra engen. Det var en tung, grøn, næringsrig dyne, der blev kørt væk i adskillige læs.

Allerede i år ses resultatet. Blomsterne har ikke skullet kæmpe sig op gennem græstæppet for at nå solens stråler. Ærenpris, høgeurt, snerrer og perikon står nu smukt. De vil alle blomstre i den kommende måned til glæde for os og de mange insekter, hvoraf selvfølgelig sommerfuglene overskygger dem alle i skønhed.

I eftermiddags fløj okkergul randøje, almindelig blåfugl og spættet bredpande på vores lille blomstereng. Den smukkeste af dem alle, okkergul pletvinge, var der også.

Se det er jo en rigtig blomstereng.

Et hotel til havens insekter

En del af det at flytte på landet, har for vores vedkommende også været at erfare, at her hjælper vi hinanden. Efter at have boet flere år i en større by, blev vi fuldstændig overvældet af alt den naboomsorg, der fulgte med. Det var og er en gave.

Senere har jeg erkendt, at der også i naturen er hjælp at hente. Mens mange har et anstrengt forhold til ”havens kryb” er adskillige af dem velkomne i Mettes Have. Det er simpelthen surt, når kålen ædes op af kålsommerfuglens larver. Og synet af mine smukke roser klistret ind i bladlus er bare ikke helt det samme. Det er her nyttedyrene kommer på banen. De haver, hvor nyttedyrene trives, er der nemlig sjældent de store problemer med skadedyr.  

Af den grund er bl.a. mariehøns, svirrefluer, snyltehvepse, guldøjer, ørentviste, rovbiller, løbebiller, edderkopper og skrubtudser afholdte bekendtskaber i Mettes Have. Guldøjets larver kaldes ikke for bladluseløver for ingenting og her kan mariehønens og svirrefluernes laver også være med. Rovbillerne og løbebillerne spiser masser af forskellige larver og mindre insekter. Edderkopperne spiser skadedyr på vores frugttræer og har man snegle i jordbærbedet, skal man være glad for at hilse på en skrubtudse i sin have.  

Som en særlig gestus til alle mine små havevenner skal et af mine kommende haveprojekter være et insekthotel. Da jeg så min svogers insekthotel på min ferie i England var jeg straks klar, at sådan et også hører hjemme i min have. Ikke bare er det sjovt og dekorativt at se på, det har også en funktion og på den måde kan jeg hjælpe mine nyttedyr lidt igen. Billedet af insekthotellet kan bruges til inspiration, men i princippet kan det laves i adskillige udformninger. Fra min insektkloge ægtefælle, skal jeg hilse og sige, at det skal placeres i halvskygge og måske vandes lidt, hvis sommeren er tør.

Ringen sluttes og i det store hele er det vel det, det går ud på. At vi hjælper hinanden og hver især bidrager med de erfaringer, muligheder og kundskaber, vi har.



Mettes Have © 2009–2013.