Arkiv over indlæg for Køkkenhaven

Farver i køkkenhaven

Rosenkål "Red Ball"

De boblende forårsfornemmelser, der utidigt havde sneget sig ind i kroppen lige efter nytår er for længst fortrængt af vinterens kulde.  Haven står hvid og forfrossen derude og der er ikke udsigt til havearbejde den næste lange tid.

I stedet planlægges der. Køkkenhaven skal både være frugtbar og uimodståelig smuk. Der tænkes i sædskifte, plantefamilier, gode naboplanter og så tænkes der i farver. Jeg holder utroligt meget af farver. Derfor falder jeg også ofte for farverige grøntsager. En pose med frø af lilla rosenkål fandt nemt vej til indkøbskurven sidste år og jeg blev ikke skuffet. Udbyttet taler vi ikke om, men sikke en skønhed.  Når de yderste lilla blade er fjernet, står man næsten fuldstændig paf tilbage og kigger på livets træ. Køkkenhave-livet er en gave….

Rosenkål "Red Ball"

Kål i køkkenhaven

Som så ofte set før på denne årstid handler det rigtig meget om kål. Kålkællingerne har indtaget fjernsynet, i Politiken kan du læse om blomkål i fremmarch og i diverse havemagasiner skrives spalte op og spalte ned med gode dyrkningstips og indbydende opskrifter. Kål er blevet hot.

Mettes Have følger tendensen og kål har langsomt, men sikkert indtaget mere og mere plads i køkkenhaven. Tidligere spiste vi sjældent andet end hvidkål, rødkål og til nød grønkål og det var ikke ligefrem jubelscener, disse kålretter frembragte. Via køkkenhaven har helt andre kålsorter gennem de sidste par år sneget sig ind køkkenet med følge af en langt mere kreativ udnyttelse.

I køkkenhaven kunne jeg næsten ikke holde øjnene fra det lilla knudekål sidste år, så fin var den. Den er et knasende sprødt bekendtskab og hittede særligt i en rå udgave. Den asiatiske kål Pak Choi er god i wok-retter. Desværre voksede den alt for hurtigt fra mig og gik lynhurtigt i stok. Efterfølgende har jeg erfaret, at den egner sig bedst til efterårsdyrkning efter 15. juli. Rosenkål i både en grøn og lilla udgave har sammen med den toscanske palmekål fået en sikker plads i haven. De står sikkert og længe og både pynter og smager godt, når der ikke er så meget andet at hente derude i haven.

Af uforklarlige årsager har spidskålen ikke fundet vej til Mettes Have tidligere. Den er ellers uden sammenligning blevet familiens favorit. Den kan tilberedes på et utal af måder og smager lige fantastisk uanset om du koger, bager, griller, steger eller spiser den rå. Fremadrettet må den være et ”must” i køkkenhaven og jeg har allerede indkøbt op til flere poser spidskålfrø fuldstændig klar til at blive forkultiveret.

Spidskålen bliver sammen med ’Summer Purple’ broccoli, savoykål og purpurkål de nye kålindslag i Mettes Have i 2013. At de skønne kålsommerfugle uden tvivl bliver mindst lige så begejstrede som jeg, vælger jeg at ’glemme’ lige et lille øjeblik endnu og vil nøjes med at glæde mig over, at der efterhånden ikke er længe til, at vi skal i gang med at så ’den hotte kål’.

Et magert år i køkkenhaven rinder ud

Rose_2012

Der findes fede år og der findes magre år. En sandhed, der i den grad går op for én, når man er køkkenhave-dyrker. År 2012 i Mettes Have var på mange måder et år af de magre og jeg håber ikke, at der venter 6 mere forude, før de fede år begynder igen.

Vejret kan altid få skyld for meget. Først kulde, så tørke og endelig alt for meget regn var nogle af de vejrmæssige faktorer, der gjorde det udfordrende at dyrke køkkenhaven. Bønnehøsten var elendig, ærtehøsten ligeså. Græskarrene en total katastrofe.  Da den første nattefrost satte ind i oktober var rankerne endnu bugnende fulde af umodne græskar!

Ordene flød heller ikke som tidligere og bloggen blev i den grad blev forsømt. Lysten til at formidle forsvandt for en stund og tiden blev brugt på noget andet.

Når det er sagt, så var det ikke elendighed det hele. Masser af skønne salater prydede køkkenhaven takket været Hanne fra Bogø. Hvidløgshøsten var en kæmpe succes. Et nyt rosenbed med de yndigste roser blev anlagt i gårdhaven og selvom sommerfuglene ikke flaksede i samme antal som vanligt, fik vi fornemt besøg.

Der er plads til forbedringer i det nye år. Selvom livet i køkkenhaven har medført ærgrelser i året, der er gået, er det lige nu vældigt energiskabende. En spirende lyst til at komme igang og gøre det endnu bedre. Derfor ønskes I alle et godt og ’fedt’ have-nytår 2013.

Tid til høst af hvidløg

Forventningens glæde har været stor. Lige siden jeg i efteråret 2011 modtog 2 kg hvidløgsfed med posten har jeg glædet mig enormt. 261 fed hvidløg, nøjsomt sat og nysgerrigt fulgt henover vinteren, foråret og første del af sommeren. Med fryd har jeg iagttaget, hvordan de første skud dukkede frem af den vinterkolde jord og hvordan de støt og roligt voksede sig kraftigere.

Da de første toppe begyndte at visne sidst i juni, blev viden om det helt rigtige høsttidspunkt eftersøgt. Med hjælp fra Vild med have blev jeg klogere. Tiden var inde. Det endelige resultat ventede under jorden og nærmest åndeløs af spænding høstede jeg mit første hvidløg. Det vil sige, jeg forsøgte at høste mit første hvidløg. Det viste sig at rodnettet var så kraftigt, at løget ikke sådan lige var at hive op af jorden. Et greb måtte til og da hvidløget dukkede frem efter 8 måneders mørke, troede jeg dårligt mine egne øjne. Et pragteksemplar af et hvidløg. Stort og mægtigt og ligeså var stort set resten af hvidløgene.

To store trillebørfulde hvidløg blev det til. De skal nu hænges til tørre de næste 3-4 uger og herefter flettes til smukke hvidløgsranker. Adskillige friske fed er allerede indtaget og Lotte Leis hvidløgssuppe sammen med ristet rugbrød, gnedet med hvidløg er nu et hit. Kan man ikke lide lugten af hvidløg, så hold afstand. Og Dracula, ham får vi nok ikke lige at se foreløbig.

Skønne salater

Om ellers vejrguderne vil, så er der i den grad lagt op til salat-fest i år. Adskillige sorter er sået i haven og noget af det er allerede prøvesmagt. I år har jeg været særlig heldig. Hanne fra Bogø sendte mig lidt af en salat-overraskelse tilbage i januar måned. Ikke mindre end 8 forskellige sorter blandt andet af fransk og italiensk oprindelse. De første blev prøvesået sidst i marts og var ikke længe om at spire frem i drivhusets lune. Nu er de første små salater plantet ud og resten af frøene sået i køkkenhaven.

Men ikke nok med det det. Da vi i april tog på ferie i det forårsramte England stiftede vi bekendtskab med endnu en spændende salat-sort. Giant Red Mustard var et overraskende indslag i salatskålen. Ikke en salattype for de pivede. Stærk, med en betydelig smag af sennep og peber – og en gevaldig smuk farve.  Min begejstring var åbenbart så udtalt, at havens gartner forærede os en større mængde frø. Om de nogen sinde når samme imponerende dimensioner, som dem vi så i England, er endnu uvist. Men de er kommet godt fra start i køkkenhaven og en mindre udgave vil også kunne gøre det.  Resten er nu op til vejrguderne og jeg er formentlig ikke den eneste haveejer, der i øjeblikket ønsker sig lidt mindre blæst, lidt mere varme og mest af alt regn til køkkenhaven.

Hannes inspirerende forårssalat

Mens jeg – og sikkert også mange andre – stadig går rundt og tygger i små-triste grøntsager fra sidste års sæson, er andre så heldige, at de kan sætte tænderne i små nye, sprøde og lækre forårssalater. I sidste uge modtog jeg en mail fra Hanne. Det er hende, der har sendt mig alle de fantastiske frø fra Bogø. Hanne er vist lidt af en salat-ekspert og jeg har fået lov til at dele hendes inspirerende salat med Jer andre:

“Dette som en lille forårsinspiration:

Så er det gode tider, for at begynde at gå på udkig efter grønne blade og spirer i have og mark.

Denne dejlige salat blev samlet og plukket i lørdags.

Forrest spirer af purløg, næste række en lille ‘rouge de véronesalat’ sat ud i efteråret, efterfulgt af peberrodsspirer, små mælkebøtteblade, feldsalat, bredbladet persille, rosenkålsblade og i bagerste række amerikansk havekarse, små bladselleribladspirer og sidst en lille ‘romana bionda’ også sat ud i det sene efterår.

Der er kommet revet citronskal og citronsaft i og en god olivenolie.

Det blev til en skønt smagende og fysisk og psykisk styrkende salat til middagsbordet.

Under en lille drivbænk i haven står flere små salater, sået i efteråret.”

 

Tak for forårsinspirationen til Hanne, som allerede er startet med at så forskellige slags salater i bakker indendørs. Hun sår 6-9 frø af hver slags. Ja…, jeg ved ikke med Jer andre, men jeg skal i gang med at så salatfrø lige med det samme.

Om at samle og købe frø

Det har været en forrygende weekend i frøenes tegn. Længslen efter forår og lysten til at komme i gang med årets køkkenhavesæson er bestemt ikke blevet mindre.

Først en lørdag, hvor jeg i selskab med en mængde frøinteresserede kvinder – og et par enkelte mænd – er blevet klædt på til at gå frøhøsten i møde.  Det med at samle frø fra blomster og grøntsager er ikke nyt for mig, men det er tidligere foregået uden dybere kendskab til frøsamlingens ”kunst”. Efter jeg meldte mig ind i Frøsamlerne har jeg måttet sande, at der var en hel del inden for denne verden, som jeg ikke havde det store kendskab til.

Nu ved jeg lidt mere. Fx at de forskellige arter af grøntsager bestøves på forskellige måder. At der findes selvbestøvende og fremmedbestøvende grøntsager og at det ikke er helt ligegyldigt i forhold til frøavl i praksis.  Ærter, bønner, tomater og salat er som hovedregel selvbestøvere. Det vil sige, at man kan være rimelig sikker på, at de høstede frø vil frembringe de samme grøntsagssorter året efter.  De fremmedbestøvende er straks helt anderledes besværlige at have med at gøre. De krydser sig sorterne imellem og man kan derfor ikke være sikker på næste års afkom, hvis man har flere forskellige sorter af samme art i nærheden af hinanden. Hvilket man jo ofte har, når man sår i plantefamilier. Kål, porre, løg, squash, græskar, gulerødder, bederne, spinat, m.fl. er fremmedbestøvere.

De fremmedbestøvende grøntsager bliver ikke lige det første jeg kaster mig over. Hvilket i øvrigt leder mig hen til weekendens andet frøhøjdepunkt. Da jeg godt mør hjemvendte fra frøsamlerkursus, lå der den skønneste frøpakke og ventede på mig. Som altid smukt indpakket og medfølgende en lille overraskelse modtog jeg adskillige frøposer fra Frøbutikken. Langt de fleste med fremmedbestøvende grøntsager. Heldigt nok, når det nu ikke er det første jeg vil kaste mig over. Så kan jeg også næste år beskæftige mig med min anden store interesse – nemlig indkøb af frø.

Top 10: Det hittede på Mettes Have i 2011

I 2011 kom rigtig mange forbi Mettes Have og det er sjovt at se hvad, der fangede læsernes interesse.

Allerede i januar påbegyndte jeg planlægningen af mit nye staudebed. Mit andet indlæg om planlægningen af staudebedet blev således årets mest læste, skrapt efterfulgt af opfølgningen.

I den ekstremt kolde vinter hittede Lisbeths lækre græskarsuppe, så den kom ind på en tredjeplads, mens det sikkert var Søren Ryges besøg i haven, hvor der blev kigget på sommerfugle, der gjorde at mange googlede sig frem til mit indlæg om blåhoved, der er en sommerfuglenes favoritter i Mettes Have.

Da jeg skrev om mine planer med staudebed, modtog jeg mange gode forslag til smukke stauder i bedet. Fru Krull foreslog floks og mit indlæg om denne lyseblå parfumesky kommer ind på en femteplads.

Vi er mange havebloggere, der gennem året har skrevet om hvidløg. Der er sikkert derfor mit indlæg om, at hvidløg elsker kulde blev det 6. mest læste indlæg i 2011.

Interessen for land sharing er voksende i Danmark og min omtale af dette engelske fænomen kommer ind på en 7. plads.

I foråret skrev jeg om arbejdet med at etablere krydderurtebede i vores gårdhave.  Det projekt var der mange, der fulgte med i, og det blev således det 8. mest læste indlæg.

Hvert år forundres jeg over den forvandling, der fra forårets komme og henover sommeren sker i min køkkenhave. Det var det også mange andre, der gjorde. Mit indlæg om udviklingen fra pløjemark til blomsterparadis kommer således ind på en 9. plads.

Om det er et udtryk for desperation over at stå med en bunke rosenkål, ved jeg ikke, men Hannes opskrift på salat med rosenkål og æbler blev googlet ind på en 10. plads!

I alt blev det til 61 blogindlæg i 2011. Det har været sjovt og jeg fortsætter i 2012!

Godt Nythaveår

Julen er veloverstået. December måned og år 2011 synger på sidste vers. Nytåret venter om hjørnet. Det er tid til tilbageblik og til at kigge fremad. Enhver afslutning er begyndelsen på noget nyt.

Allerede nu lysner det udenfor. Dagen er tiltaget med 5 minutter. I Mettes Have venter den første af to møgbunker på at blive spredt og pløjet ned. Den skal give næring til alt det skønne og kønne. Til det grønne, det gule, det røde og det blå der til foråret skal vokse i Mettes Have. Til det søde, det sprøde og det bitre. Til det blomstrende, det duftende og insekttiltrækkende. Til alle de vidunderlige blomster, krydderurter og grøntsager, der i det nye haveår skal forsøde mig og min families liv. Gødningen giver næring til afgrøderne. Afgrøderne giver næring til mit liv. Møgbunken venter derude og jeg ligeså. Jeg kan dårligt vente med at komme i gang.

Til alle Jer skønne havemennesker, der læser og skriver med. I giver næring til mit andet haveliv, som jeg nødigt vil være foruden. Kan I have et helt vidunderligt og nærende Godt Nythaveår – vi ses derude i 2012.

 

Græskar-aïoli

En af de grøntsager man forholdsvis nemt kan opbevare, og have glæde af vinteren over, er græskar. Tørret efter forskrifterne – i 14 dage ved stuetemperatur, så stilk og bund tørrer helt ind, gør at græskarrene efterfølgende kan holde sig hele vinteren i et køligt rum.

En af mine favorit-spisegræskar er hokkaido. Ikke nok med, at den er imponerende smuk med sin dybe og varme orange farve, den smager også himmelsk. Under et besøg på vores lille, lokale Café Laurits, fik jeg et godt tilberedningstip, som jeg efterfølgende har benyttet mig af flere gange.

En hel hokkaido – andre græskar kan også bruges – bages i ovnen tre til fire timer ved 100 grader. Herefter køles den ned, halveres og kernerne fjernes nemt med en ske. Hokkaidokødet blendes med citron, olivenolie, masser af hvidløg, salt og peber efter smag. Jeg elsker koriander og kommer derfor også stødt eller frisk koriander i. Med en ganske beskeden arbejdsindsats har man herefter den skønneste græskar-aïoli, hvor hokkaidoens sødme går op i en højere enhed med citronens syrlighed og den karakteristiske smag af hvidløg.  Server aïolien til frokost sammen med et lækkert brød og andet godt dippe-dip eller som et lækkert tilbehør til aftensmaden, hvor den går godt i spænd både med oksekød og kylling. Velbekomme!



Mettes Have © 2009–2013.