Kørvel kan så sig selv
Som alt andet byder et haveliv på både skuffelser og glæde. To dage med hård blæst i køkkenhaven gik hårdt ud over Stolt Kavaler og Frøkenhat. Mange knækkede og blev ødelagt.
Da vinden endelig lagde sig, var jeg i køkkenhaven for at høste de sidste kørvelfrø. Jeg ærgrede mig over, at det ikke var lykkedes mig at så en ny omgang frø i begyndelsen af august. Kørvel kan som tidligere beskrevet stå grøn hele vinteren igennem. Urterne bliver mindre om vinteren, men smagen er til gengæld langt mere koncentreret. Af samme grund skulle der høstes mange kørvelfrø til næste køkkehaveår – nok til at så to gange.
Desværre kunne jeg konstatere at den kraftige vind ikke bare havde ødelagt blomster, den havde også blæst de sidste kørvelfrø af. De visne og nu frøløse stængler kunne lige så godt fjernes og bidrage til komposten. De første stængler blev revet op, men det fik hurtigt ende, da jeg til min store glæde opdagede, at der var MASSER af små kørvel-spirer godt på vej. De visne stængler blev i stedet klippet ned for at give lys til de små nye spirer. Ikke nok med at naturen selv havde sørget for kørvelens overlevelse, pastinakkens store grønne blade havde også fanget mange af de afblæste kørvelfrø. De lå pænt på bladene og ventede på at blive samlet op. Hvilken glæde…. så er der alligevel håb om frisk kørvel vinteren igennem!


