Arkiv over indlæg for Koriander

Græskar-aïoli

En af de grøntsager man forholdsvis nemt kan opbevare, og have glæde af vinteren over, er græskar. Tørret efter forskrifterne – i 14 dage ved stuetemperatur, så stilk og bund tørrer helt ind, gør at græskarrene efterfølgende kan holde sig hele vinteren i et køligt rum.

En af mine favorit-spisegræskar er hokkaido. Ikke nok med, at den er imponerende smuk med sin dybe og varme orange farve, den smager også himmelsk. Under et besøg på vores lille, lokale Café Laurits, fik jeg et godt tilberedningstip, som jeg efterfølgende har benyttet mig af flere gange.

En hel hokkaido – andre græskar kan også bruges – bages i ovnen tre til fire timer ved 100 grader. Herefter køles den ned, halveres og kernerne fjernes nemt med en ske. Hokkaidokødet blendes med citron, olivenolie, masser af hvidløg, salt og peber efter smag. Jeg elsker koriander og kommer derfor også stødt eller frisk koriander i. Med en ganske beskeden arbejdsindsats har man herefter den skønneste græskar-aïoli, hvor hokkaidoens sødme går op i en højere enhed med citronens syrlighed og den karakteristiske smag af hvidløg.  Server aïolien til frokost sammen med et lækkert brød og andet godt dippe-dip eller som et lækkert tilbehør til aftensmaden, hvor den går godt i spænd både med oksekød og kylling. Velbekomme!

Grøn november

Selv om vi nu er halvvejs inde i november og havesæsonen for længst synes forbi, kan der stadig hentes mange råvarer ind fra køkkenhaven. Det milde efterårsvejr har i år til vores store glæde forlænget høsttiden med adskillige uger.

Min søn Anton har fundet glæden og roen ved at fiske og det nyder vi andre godt af. Senest hjembragte han flotte regnbueørreder til aftensmaden.  De skulle selvfølgelig have selskab af masser af grønt. Koriander, dild og kørvel står stadig flot derude i køkkenhaven og sammen med hvidløg, hentet fra tørrepladsen i garagen og chili, der stadig kan holde varmen i mistbænken, var der nok at fylde fiskene med. Små spæde salatblade, der vist ikke når at vokse sig meget større, udgjorde sammen med finthakket, lilla grønkål, æbler og honningristede valnødder en knasende sprød vintersalat.  Jordskokker, der nu er klar til at blive høstet, og kartofler, der holder sig flotte i den kølige, sandede jord, blev til en gudeskøn, cremet og lækker gratin, der klædte de ovnbagte fisk overordentligt godt.

De kønne hokkaidoer blev efter et tip fra den lokale café langtidsbagt i ovnen for herefter at blive blendet med masser af hvidløg, citron, olivenolie, salt og peber. En sødme-fyldt græskar-aioli, der både pyntede og smagte dejligt sødt og stærkt.

Det blev et af de måltider, der ikke bare mindede mig om den ufattelige glæde og rigdom ved at kunne hente råvarer til sin madlavning ind fra køkkenhaven, men som også belønnede umagen med at så i flere omgange, og som endeligt kickstartede lysten til at gå i gang med planlægning af køkkenhaven årgang 2012. Og Antons fisk….. – de smagte himmelsk!

 

 

Koriander i altankassen

Når man er selvforsynende med blomster, grøntsager og krydderurter sommeren og efteråret igennem, kan vinteren føles uendelig lang. De grøntsager og krydderurter, der er tilgængelige i de lokale butikker, bliver hurtigt dyre og kedelige sammenlignet med det, jeg kan høste fra egen have. Desværre er jeg endnu ikke nået til det stadie, hvor jeg om efteråret får gravet kartofler, gulerødder, rødbeder og pastinakker op, så de kan opbevares korrekt vinteren over.  Familien må derfor lide vinteren igennem og ”nøjes” med det indkøbte. En kartoffelkule må være efterårets projekt.

Frosten er altid frygtelig lang tid om at slippe sit tag i Mettes Have. Mens vi venter på, at køkkenhaven bliver såklar, har jeg forsøgt at tage forskud på glæderne inde i stuen. Da jeg i marts måned indledte forspirringssæsonen, såede en jeg lille håndfuld af mine egne korianderfrø i en simpel altankasse. Altankassen har nu stået inde, foran terrassedøren, i en lille måneds tid og nu kan jeg dagligt plukke frisk koriander. Det er nemt, hjemmedyrket og næsten helt gratis.

Blomster i køkkenhaven

Hvorfor opdele prydhaven og nyttehaven, når man ved at kombinere dem, kan få skønhed og udbytte til at gå op i en højere enhed?

I min verden skal der, udover selvfølgelig masser af sol, læ, en godt forarbejdet og velgødet jord, også være masser af blomster i den frodige og flotte køkkenhave. Ikke blot bidrager blomsterne med ufattelig skønhed mellem grøntsagsrækkerne, i salatskålen og som pynt på kagerne, de bidrager ligeledes til at optimere dit køkkenhaveudbytte.

Blomster i køkkenhaven er med til at holde skadedyr på afstand. Den lille, forhadte gulerodsflue kan man forsøge at snyde ved at plante tagetes ved siden af gulerods-rækkerne. Blomsterne er med til at ændre duftbilledet og den åbenbart ikke helt så intelligente gulerodsflue, bliver forvirret af duften og tror, at det er noget andet end gulerødder, der står i bedet. I stedet vælger den at flyve over til naboen. Løg og hvidløg virker i øvrigt på samme måde og sidste år havde jeg sået dem i skøn forening i min køkkenhave (billedet ovenfor). Tagetes tiltrækker generelt nyttige insekter, udrydder de skadelige nematoder, kan bekæmpe jordtræthed og som en ekstra sidegevinst har jeg hørt, at  appelsin- og lakridstagetes smager godt. 

En af mine ynglings krydderurter er koriander. Ikke bare smager den skønt, men dens yndige, hvide blomster tiltrækker svirrefluer, hvis larver genialt nok lever af bladlus. Jeg sår den som regel i rå mængder i køkkenhaven. Hist, her og alle vegne og på forskellige tidspunkter, så vi har frisk koriander hele sæsonen igennem og så meget, at vi ikke kan nå at spise det hele. Det ældste koriander får lov til at springe i blomst, så vi kan nyde synet af blomsterne og svirrefluerne kan hjælpe til med at holde bladlusene nede.

Smukt og genialt samarbejde…….



Mettes Have © 2009–2013.