Arkiv over indlæg for Nyttedyr

Blåhoved (Gilia capitata)

Blåhoved (Gilia capitata) er én af de blomster, jeg helt tilfældigt har lært at kende. En dag, da jeg var forbi en lokal Dagli’Brugs, der om foråret sælger ud af et for stedet imponerende frøudvalg, faldt jeg over denne lille skønhed. Jeg husker ikke præcis baggrunden for, at jeg fandt den interessant, men i indkøbskurven røg den og det har jeg ikke fortrudt sidenhen.

Blåhoved viste sig på flere måder at være en overraskende glæde. Ikke bare er det en yndig blå blomst med et kønt, grønt og let løv. Det er også en blomst man længe har glæde af. I hele havesæsonen kommer der nye blomstrende skønheder til. Som en ekstra bonus og til min mands store glæde er blåhoved fuldstændig omsværmet af sommerfugle, svirrefluer og bier fra morgen til aften. Blåhoved er uden tvivl den blomst i vores have, der tiltrækker flest insekter. Det er smukt at kigge på og så er det nyttigt at have insekter som disse i køkkenhaven.

Blåhoved er en etårig sommerblomst, der oprindeligt stammer fra Nordamerika. Den er let at dyrke og trives i fuld sol til halvskygge. Den gror uden problemer i min lette, sandede og til tider tørre jord. Blåhoved danner masser af små frøkapsler, som er nemme at høste frø fra. De sidste par år har jeg kunne høste frø nok til at så mange, lange rækker det efterfølgende år.

I én af rækkerne lod jeg sidste år selvsåede guldvalmuer (Eschscholzia californica) vokse frem og dette gav et utrolig smukt resultat. Blåhoveds blå og guldvalmuens orange farve komplementerer hinanden. Det vil sige at de er hinandens modsætninger i farvespektret. En sammensætning af sådan to farver er med til at skabe kontrast og dynamik. Resultatet er, at de to farver fremhæver hinanden. Kontrasten bliver stærkest, hvis der bruges meget af den ene og kun lidt af den anden. Som i min række af blåhoved, hvor enkelte guldvalmuer voksede frem hist og her.

Denne blåhoved-historie er med til at minde mig om at give plads til spontaniteten. Planlægning er på mange måder udmærket, når man skal anlægge en køkkenhave, men der skal samtidigt være åbenhed overfor afvigelser – ellers var min række med blåhoved smukt fremhævet af orange guldvalmuer aldrig være blevet til.

Et hotel til havens insekter

En del af det at flytte på landet, har for vores vedkommende også været at erfare, at her hjælper vi hinanden. Efter at have boet flere år i en større by, blev vi fuldstændig overvældet af alt den naboomsorg, der fulgte med. Det var og er en gave.

Senere har jeg erkendt, at der også i naturen er hjælp at hente. Mens mange har et anstrengt forhold til ”havens kryb” er adskillige af dem velkomne i Mettes Have. Det er simpelthen surt, når kålen ædes op af kålsommerfuglens larver. Og synet af mine smukke roser klistret ind i bladlus er bare ikke helt det samme. Det er her nyttedyrene kommer på banen. De haver, hvor nyttedyrene trives, er der nemlig sjældent de store problemer med skadedyr.  

Af den grund er bl.a. mariehøns, svirrefluer, snyltehvepse, guldøjer, ørentviste, rovbiller, løbebiller, edderkopper og skrubtudser afholdte bekendtskaber i Mettes Have. Guldøjets larver kaldes ikke for bladluseløver for ingenting og her kan mariehønens og svirrefluernes laver også være med. Rovbillerne og løbebillerne spiser masser af forskellige larver og mindre insekter. Edderkopperne spiser skadedyr på vores frugttræer og har man snegle i jordbærbedet, skal man være glad for at hilse på en skrubtudse i sin have.  

Som en særlig gestus til alle mine små havevenner skal et af mine kommende haveprojekter være et insekthotel. Da jeg så min svogers insekthotel på min ferie i England var jeg straks klar, at sådan et også hører hjemme i min have. Ikke bare er det sjovt og dekorativt at se på, det har også en funktion og på den måde kan jeg hjælpe mine nyttedyr lidt igen. Billedet af insekthotellet kan bruges til inspiration, men i princippet kan det laves i adskillige udformninger. Fra min insektkloge ægtefælle, skal jeg hilse og sige, at det skal placeres i halvskygge og måske vandes lidt, hvis sommeren er tør.

Ringen sluttes og i det store hele er det vel det, det går ud på. At vi hjælper hinanden og hver især bidrager med de erfaringer, muligheder og kundskaber, vi har.

Blomster i køkkenhaven

Hvorfor opdele prydhaven og nyttehaven, når man ved at kombinere dem, kan få skønhed og udbytte til at gå op i en højere enhed?

I min verden skal der, udover selvfølgelig masser af sol, læ, en godt forarbejdet og velgødet jord, også være masser af blomster i den frodige og flotte køkkenhave. Ikke blot bidrager blomsterne med ufattelig skønhed mellem grøntsagsrækkerne, i salatskålen og som pynt på kagerne, de bidrager ligeledes til at optimere dit køkkenhaveudbytte.

Blomster i køkkenhaven er med til at holde skadedyr på afstand. Den lille, forhadte gulerodsflue kan man forsøge at snyde ved at plante tagetes ved siden af gulerods-rækkerne. Blomsterne er med til at ændre duftbilledet og den åbenbart ikke helt så intelligente gulerodsflue, bliver forvirret af duften og tror, at det er noget andet end gulerødder, der står i bedet. I stedet vælger den at flyve over til naboen. Løg og hvidløg virker i øvrigt på samme måde og sidste år havde jeg sået dem i skøn forening i min køkkenhave (billedet ovenfor). Tagetes tiltrækker generelt nyttige insekter, udrydder de skadelige nematoder, kan bekæmpe jordtræthed og som en ekstra sidegevinst har jeg hørt, at  appelsin- og lakridstagetes smager godt. 

En af mine ynglings krydderurter er koriander. Ikke bare smager den skønt, men dens yndige, hvide blomster tiltrækker svirrefluer, hvis larver genialt nok lever af bladlus. Jeg sår den som regel i rå mængder i køkkenhaven. Hist, her og alle vegne og på forskellige tidspunkter, så vi har frisk koriander hele sæsonen igennem og så meget, at vi ikke kan nå at spise det hele. Det ældste koriander får lov til at springe i blomst, så vi kan nyde synet af blomsterne og svirrefluerne kan hjælpe til med at holde bladlusene nede.

Smukt og genialt samarbejde…….



Mettes Have © 2009–2013.