Arkiv over indlæg for Opskrifter

Hannes inspirerende forårssalat

Mens jeg – og sikkert også mange andre – stadig går rundt og tygger i små-triste grøntsager fra sidste års sæson, er andre så heldige, at de kan sætte tænderne i små nye, sprøde og lækre forårssalater. I sidste uge modtog jeg en mail fra Hanne. Det er hende, der har sendt mig alle de fantastiske frø fra Bogø. Hanne er vist lidt af en salat-ekspert og jeg har fået lov til at dele hendes inspirerende salat med Jer andre:

“Dette som en lille forårsinspiration:

Så er det gode tider, for at begynde at gå på udkig efter grønne blade og spirer i have og mark.

Denne dejlige salat blev samlet og plukket i lørdags.

Forrest spirer af purløg, næste række en lille ‘rouge de véronesalat’ sat ud i efteråret, efterfulgt af peberrodsspirer, små mælkebøtteblade, feldsalat, bredbladet persille, rosenkålsblade og i bagerste række amerikansk havekarse, små bladselleribladspirer og sidst en lille ‘romana bionda’ også sat ud i det sene efterår.

Der er kommet revet citronskal og citronsaft i og en god olivenolie.

Det blev til en skønt smagende og fysisk og psykisk styrkende salat til middagsbordet.

Under en lille drivbænk i haven står flere små salater, sået i efteråret.”

 

Tak for forårsinspirationen til Hanne, som allerede er startet med at så forskellige slags salater i bakker indendørs. Hun sår 6-9 frø af hver slags. Ja…, jeg ved ikke med Jer andre, men jeg skal i gang med at så salatfrø lige med det samme.

Græskar-aïoli

En af de grøntsager man forholdsvis nemt kan opbevare, og have glæde af vinteren over, er græskar. Tørret efter forskrifterne – i 14 dage ved stuetemperatur, så stilk og bund tørrer helt ind, gør at græskarrene efterfølgende kan holde sig hele vinteren i et køligt rum.

En af mine favorit-spisegræskar er hokkaido. Ikke nok med, at den er imponerende smuk med sin dybe og varme orange farve, den smager også himmelsk. Under et besøg på vores lille, lokale Café Laurits, fik jeg et godt tilberedningstip, som jeg efterfølgende har benyttet mig af flere gange.

En hel hokkaido – andre græskar kan også bruges – bages i ovnen tre til fire timer ved 100 grader. Herefter køles den ned, halveres og kernerne fjernes nemt med en ske. Hokkaidokødet blendes med citron, olivenolie, masser af hvidløg, salt og peber efter smag. Jeg elsker koriander og kommer derfor også stødt eller frisk koriander i. Med en ganske beskeden arbejdsindsats har man herefter den skønneste græskar-aïoli, hvor hokkaidoens sødme går op i en højere enhed med citronens syrlighed og den karakteristiske smag af hvidløg.  Server aïolien til frokost sammen med et lækkert brød og andet godt dippe-dip eller som et lækkert tilbehør til aftensmaden, hvor den går godt i spænd både med oksekød og kylling. Velbekomme!

Rød rødbedejul

Farven rød må være decembers farve. Røde filtede julehjerter, kræmmerhus og nissehuer. Enorme amaryllis, julestjerner og røde juletulipaner. Julemænd på gaden, i stormagasiner og i julekalenderen. En truende overdosis rød er nær, men inden da vil jeg snuppe mig en rød frokost.

Et styk rødbede fra haven, to røde æbler, et stort stykke frisk ingefær som pift. En grøntsags-presser, et drikkeglas og en meget rød, helsegivende drik, der kan både kan holde influenza og ondt i halsen på afstand.

Glædelig rød rødbedejul til Jer alle.

Hanne-mad: Salat med rosenkål og æbler

Rosenkål…..

Allerede her springer mange fra. Rosenkål indtager førstepladsen blandt de kålplanter, som mange elsker at hade. Jeg har lært at holde af den med tiden. Så meget, at den i år får en plads i Mettes Have. Rigtigt tilberedt smager den faktisk ganske dejligt. I haven står den sammen med grønkålen standhaftigt tilbage i vinterhaverne, når alt andet har givet op overfor kulden.

Kål er generelt ikke det nemmeste at dyrke, men i år skal der både være rosenkål, lilla grønkål og palmekål i min have. Rosenkålen er sat til forkultivering i går og mens jeg venter, nyder jeg en af Hannes lækre opskrifter på rosenkåls-salat. Den kan anbefales.

Rosenkålssalat med æbler

500 g rosenkål

2 æbler

25 g valnødder

Reven parmesan

Dressing:

1 spsk. olivenolie

2 spsk. balsamicoeddike

Godt med persille

Salt og peber

Evt. en anelse akaciehonning, hvis den bliver for syrlig.

Rosenkålen rives rå eller snittes fint.

Æblerne skæres i tynde skiver eller tern.

Valnødderne hakkes fint og vendes i dressingen.

Serveres på et fad og drysses med parmesanflager.

Nydes i godt selskab – velbekomme.

Hanne-mad: Kylling i grønt

Her kommer den første opskrift fra et super lækkert økologisk køkken på Djursland. Det er Hanne, der leverer opskrifterne, så man kunne fristes til at kalde det for Hanne-Mad.

Håber det smager Jer. God fornøjelse.

Kylling i grønt:

6 hvidløg

2 peberfrugter

1/2 fennikel

6 små løg

3 porrer

4 pastinakker

4 persillerødder

1/2 selleri

8 gulerødder

salt og peber

hvidvin

timian

Grøntsagerne snittes i grove stykker og lægges i en bradepande sammen med frisk timian.

Drysses med salt og peber. Lidt hvidvin hældes ved.

En hel økologisk kylling renses og deles i 4 stykker, der lægges ovenpå grøntsagerne.

Steges i ovnen 1 times tid afhængig afhængig af  kyllingens størrelse.

Serveres med groft brød til.

Mad til hjerte og sanser

Jeg er så heldig at være ansat på en arbejdsplads, hvor mad til de ansatte også er en prioritet. Med tre ansatte i køkkenet og en køkkenleder, der sætter økologien i højsædet, trylles de lækreste retter frem. Årstidens grøntsager er altid bestemmende for dagens menu og jeg har fx erfaret, at danske rodfrugter kan tilberedes på mange, mange flere måder end jeg kendte til. Ikke bare maden, men også tankerne bag den er en fryd. Som vores køkkenleder siger, skal mad spises med hjerte og sanser – først da bliver måltidet en nydelse.

Den økologiske tankegang, årstidernes grøntsager og mad til sanserne går alt sammen godt i spænd med Mettes Have. Jeg har derfor fået lov til at dele nogle af de madoplevelser, som jeg udsættes for, med Jer andre. Fremover vil der jævnligt være nye madopskrifter at finde på bloggen, så glæd Jer til mad for hjerte og sanser…..

Lisbeths lækre græskarsuppe

Det har været og er stadig en kold, kold vinter. Til trods for at der for tiden loves plusgrader, vil kulden ikke rigtig slippe sit tag her hos os. Der er i den grad stadig brug for noget at varme sig på.

Lige før jul var vi til det hyggeligste ridestævne på min datters rideskole. Det var en af de frostklare dage med høj sol, knaldblå himmel og endnu hvid sne. Temperaturen lå vel omkring de -10, så der var kø ved den lille café i ridehallen. Her kunne man bl.a. købe den lækreste, hjemmelavede græskarsuppe. Selvfølgelig lavet af hjemmeavlede græskar, gødet med hestemøg fra rideskolen. Suppen faldt i hele familiens smag og det lykkedes mig at overtale Lisbeth til at sende mig opskriften. Her kommer den – den er super.

Græskarsuppe:

1 kg græskar, evt. hokkaido eller andre søde græskar
3 store kartofler
1 løg eller porre (hvis det grønne kommer med ændrer suppen farve)
2 spsk olivenolie
6 dl kylling fond/bouillon
saft af en halv lime
3 knolde syltet ingefær og saft af denne – efter smag

Suppen smages til med:
chili-olie
citronpeber
tørret koriander
salt
peber

Græskarret deles, kerner og skræl skæres fra. Skæres i store tern og koges sammen med alle ingredienser til græskarret er mørt, dvs. ca. 30-40 min. Herefter blendes til puré.
Smages til med de krydderier, man synes.
Serveres evt. med en klat flødeskum og drysset med lidt frisk koriander. Servér godt brød til.

Jordskokkesuppe

Efteråret er ikke bare suppetid, det er jordskokkesuppetid. Et absolut højdepunkt i vores familie.

Denne lækre, cremede jordskokkesuppe er god at komme igennem vinteren på:

Jordskokkesuppe:

800 g jordskokker

25 g smør

4 stilke frisk timian

3 dl hvidvin

2,5 dl god hønsebouillon

2 dl piskefløde

Salt og friskkværnet peber.

De skrællede, skivede jordskokker sauteres i smørret sammen med timian. Jordskokkerne skal være klare, men ikke tage farve. Hvidvin tilsættes og syren koges væk. Krydr med salt og friskkværnet peber. Hæld bouillon på og lad det koge i 20-25 min. til jordskokkerne er møre. Fløden tilsættes og koges op. Det hele blendes og smages til med salt og peber.

Jeg serverer suppen med friterede jordskokker – eller bacondrys, hvis jeg skal gøre min søn rigtig glad. Der kan også tilsættes kartofler for at give suppen lidt mere fylde.

Jordskokkerne skal selvfølgelig hentes i køkkenhaven. De er ufatteligt nemme at dyrke og alt for dyre at købe. Jordskokken var faktisk den første grøntsag, der blev sat i Mettes Have. Naboen havde været forbi med en spandfuld knolde. Et hjørne blev udvalgt og her har jordskokkerne siden fået lov til at brede sig i fred og ro. De kan uden problemer vokse på det samme sted i årevis.

I begyndelsen af november starter vores høst af jordskokker og den fortsætter vinteren igennem, hvis vejret ellers tillader det. Jordskokken er fuld vinterhårdfør og det eneste arbejde vi har, er at grave dem op vi skal spise.

Når jordskokker skal sættes i haven skal man først og fremmest udvælge sig nogle ikke alt for knudrede knolde. Dette i forhold til det senere skrællearbejdet. Hernæst skal man vælge et hjørne, hvor jordskokkerne kan få love at brede sig – for det gør de – og hvor de med deres højde på 2 meter ikke kommer til at skygge for andre grøntsager.

Knoldene kan lægges fra sidst i februar, eller når det er igen er muligt at komme i jorden. De skal lægges i ca. 15 cm dybde med 40-50 cm imellem knoldene. Udvalget af sorter er stort og kan studeres nærmere på Havenyt.dk. På dette tidspunkt af året kribler det alligevel i fingrene for at komme i haven, så anlæggelse af et jordskokkebed vil til den tid være en kærkommen aktivitet.

Grønkål i salaten er en vitaminbombe

 

I år har jeg for første gang grønkål i Mettes Have. Lige nu, hvor størstedelen af alt andet grønt i køkkenhaven enten er ædt af rådyr eller står brunt og ukendeligt, giver det mening at have grønkål i haven. Indbydende grøn og struttende stolt står den nu og griner af alle de andre frost-sarte planter. Grønkålen bliver kun bedre af lidt frost og den kan i milde vintre blive ved med at danne nye småblade.  

Grønkål er ikke den eneste rustikke grøntsag, jeg i år havde kastet mig over. Både blomkål og broccoli sneg sig også ind i det korsblomstrende familiebed. Mellem rækkerne såede jeg den smukke rødkløver. Fidusen med dette var, at små kvælstofrige knolde, der dannes på rødkløverens rødder, sprænger når blomsterhovederne kappes af. Dette er til glæde for kålen, der er den mest næringskrævende grøntsag i køkkenhaven. Jeg nænnede dog ikke at kappe alle hovederne af, så enkelte smukke kløverblomster fik lov at stå flammende røde mellem alt det grønne. Det så flot ud. At så hverken blomkålen eller broccolien var nogen succes, er en helt anden historie.

Grønkål er ikke bare smuk at se på, den er også super sund. Indeholdende både B-, C- og K-vitamin, folat, kalcium, jern, zink og jod er det den kålplante, der indeholder flest vitaminer og mineraler.

Til aften var der derfor en efterårs-vitaminbombe i salatskålen:

En stor håndfuld grønkål blendes eller hakkes fint og vendes i en dressing af olivenolie, æbleeddike, salt og peber. Blandingen står og trækker, mens en stor håndfuld rå, skrællede jordskokker snittes i tyndes skiver og 2-3 æbler skæres i tynde både. Det hele blandes sammen og serveres med let ristede sesamfrø på toppen.

Det smagte bare godt!

Bolsjestribede rødbeder

Rødbeden er en af de supersunde grøntsager, som jeg holder meget af og som jeg gerne vil dele med min familie. Desværre er rødbeden også en af de virkelig grove jordknolde, der med sin lidt jordede smag, kan få dem med barnlige, sarte smagsløg til at rynke på næsen. Er rødbeden først dømt ude, skal der efterfølgende arbejdes benhårdt for at få den ind på banen igen.

Jeg har forsøgt mig med forskellige sorter i diverse former og farver alt efter hvilke formål, de har haft. De små runde til ovnen, de lange til syltning, de bolsjestribede til salaten, de gule til kogning og ”Red bull”-blade som salat.

Jeg er nået frem til en sort, som selv ungerne har svært ved at stå for og fundet en opskrift, der kan få selv den mest rødbedekritiske til at bløde op og indrømme, at rødbeder ikke bare kan spises, men også smager godt.

Sorten hedder Tonda di Chiogghia og er en uimodståelig, bolsjestribet rødebede, der kan få ethvert barn til nysgerrigt at spærre øjnene op. Den smager godt rå og kan skåret i tynde skiver få de fleste salater til at ligne noget man har brugt timevis på at forberede.

Tilberedt er appelsindampede rødbeder også et hit. Groft revne rødbeder der i en marinade af appelsinsaft, lidt akaciehonning, salt og peber dampes i ovnen i 10 -15 min. De revne rødbeder kan enten serveres varme eller de kan køles ned og serveres som en rødbedesalat, hvor der tilsættes råsyltede brombær. Det smager så afsindigt lækkert at selv børn må overgive sig og gøre deres mor glad ved at spise rødbedesalat.



Mettes Have © 2009–2013.