Mettes Have

Kål i køkkenhaven

Som så ofte set før på denne årstid handler det rigtig meget om kål. Kålkællingerne har indtaget fjernsynet, i Politiken kan du læse om blomkål i fremmarch og i diverse havemagasiner skrives spalte op og spalte ned med gode dyrkningstips og indbydende opskrifter. Kål er blevet hot.

Mettes Have følger tendensen og kål har langsomt, men sikkert indtaget mere og mere plads i køkkenhaven. Tidligere spiste vi sjældent andet end hvidkål, rødkål og til nød grønkål og det var ikke ligefrem jubelscener, disse kålretter frembragte. Via køkkenhaven har helt andre kålsorter gennem de sidste par år sneget sig ind køkkenet med følge af en langt mere kreativ udnyttelse.

I køkkenhaven kunne jeg næsten ikke holde øjnene fra det lilla knudekål sidste år, så fin var den. Den er et knasende sprødt bekendtskab og hittede særligt i en rå udgave. Den asiatiske kål Pak Choi er god i wok-retter. Desværre voksede den alt for hurtigt fra mig og gik lynhurtigt i stok. Efterfølgende har jeg erfaret, at den egner sig bedst til efterårsdyrkning efter 15. juli. Rosenkål i både en grøn og lilla udgave har sammen med den toscanske palmekål fået en sikker plads i haven. De står sikkert og længe og både pynter og smager godt, når der ikke er så meget andet at hente derude i haven.

Af uforklarlige årsager har spidskålen ikke fundet vej til Mettes Have tidligere. Den er ellers uden sammenligning blevet familiens favorit. Den kan tilberedes på et utal af måder og smager lige fantastisk uanset om du koger, bager, griller, steger eller spiser den rå. Fremadrettet må den være et ”must” i køkkenhaven og jeg har allerede indkøbt op til flere poser spidskålfrø fuldstændig klar til at blive forkultiveret.

Spidskålen bliver sammen med ’Summer Purple’ broccoli, savoykål og purpurkål de nye kålindslag i Mettes Have i 2013. At de skønne kålsommerfugle uden tvivl bliver mindst lige så begejstrede som jeg, vælger jeg at ’glemme’ lige et lille øjeblik endnu og vil nøjes med at glæde mig over, at der efterhånden ikke er længe til, at vi skal i gang med at så ’den hotte kål’.

Puder af tagetes i køkkenhaven

Køkkenhaven er en fest. Et festmåltid af friske, spæde grøntsager, der har forvandlet sig fra indtørrede frø til frodige planter. Og et festfyrvækeri af former og farver, der vil eksplodere over de nærmeste uger. Festen bliver sjovere år for år efterhånden som erfaringer kommer til. Tanker om sædskifte, jordforhold, naboplanter, størrelser og farver er på plads, mens sammensætning af formerne har været helt tilfældig.

Takket være Hanne fra Bogø har jeg i år fået øjnene op for formerne i køkkenhaven. Hannes citron- og appelsintagetesfrø (Tagetes tennifolia) blev i det tidlige forår forkultiveret og plantet ud, da nattefrosten var nogenlunde sikkert forbi. Her skulle de både pynte og gøre sig nyttige mellem rækkerne af gulerødder. Planterne voksede sig til små, runde, bløde puder og mellem de fligede gulerodstoppe og løgenes spyd blev de en overraskende vellykket kombination. Ikke bare er de yndige i sig selv, men formen gør dem særdeles vellykkede i lige netop det hjørne af køkkenhaven.

Formen er dog kun en sidegevinst. Den oprindelige intention om at tagetes-planterne skal holde gulerodsfluen på afstand skulle gerne lykkes, så min gulerodsfest ikke ender i et ormegilde.

Mauritansk rødmalva

I øjeblikket går jeg og holder særligt øje med en række nye blomster i min køkkenhave. Frøene til disse blomst stammer fra Bogø og der følger en lille historie med. Midt i vinterens kulde dukkede en mail op fra Hanne på Bogø. Hanne havde set min frøliste på bloggen og var interesseret i at bytte frø. I februar måned var et frøbytte kærkomment og i løbet af kort tid dumpede små, fine, gule frøposer ned i min postkasse. Små lykkeposer med sicilianske lathyrusfrø, citron- og appelsintagetes (Tagetes tennifolia), frø fra ildkongen (Tagetes patula) og endelig en hel bunke frø af mauritansk rødmalva (Malva sylvestris mauriana).

Under forkultiveringen gjorde den mauritanske rødmalva sig fra starten bemærket med en imponerende grokraft. Store, grønne, kraftfulde blade med en lilla, markeret streg i hvert enkelt blad. Jeg har haft svært ved at få øjnene fra denne smukke plante og stor var min glæde, da jeg i går opdagede de første små lilla blomster på vej. Blomsterne står imellem en række lilla grønkål og en række rosenkål og jeg tror det ender med et fantastisk flot syn.

Tanken om, at frøene er høstet på en lille ø fjernt fra Mettes Have og fra blomster der sidste år stod og gjorde sig til i Hannes have er utrolig tiltalende. En pose frø fra stativet i det lokale byggemarked giver på ingen måde helt den samme oplevelse. Så tak til Hanne for alle dine frø, som nu er blevet til skønne, kraftfulde planter – og meget snart farvestrålende, velduftende blomster, der vil gøre sig rigtig godt i Mettes Have. Må der til vinter komme godt gang i frøbytningen landet over.

Rucolaen er hullet som en si



Salat er et absolut must i køkkenhaven. Det er nemt at få til at gro, det vokser hurtigt og så smager det bare så meget mere friskt og sprødt, når det kommer direkte fra køkkenhaven. Men salat er ikke bare salat. Det findes i et utal af forskellige sorter med diverse former og farver med hver sin særlige smag.

I England sælges mange forskellige salat-frøblandinger, som jeg ofte har svært ved at stå for. I efteråret indkøbte jeg de første fem poser. Hvem fristes ikke af Nice ’n’ Spicy Salad Leaves eller Tender, Peppery & Tasty Leaves. Jeg gør og dette på trods af, at jeg år efter år ikke har ret stor succes med dem. Et tilbagevendende problem er, at der er andre end medlemmerne i min familie, der sætter pris på de lækre salatblade. Min rucolasalat er igen i år hullet som en si og jeg har en stærk mistanke om, at det er jordlopperne, der har været på spil.

Gode råd om, hvordan man undgår disse angreb modtages med glæde. Har en stor forhåbning om, at jeg fremover kan høste salat uden lufthuller!

Undgå rådyr i haven

En have, der er omgivet af skov og marker, giver på godt og ondt et rigt dyreliv i og omkring haven. Jeg har tidligere berettet om alle de små nyttedyr, der er meget velkomne i min køkkenhave. I den anden ende af skalaen – og i en lidt anden størrelsesorden – er de dyr, der meget nemt kan gøre stor skade på en lækker og indbydende køkkenhave.

Ligesom jeg, elsker rådyr desværre også salat, gulerødder, ærter, jordbær og rigtig mange af mine blomster. Forskellen er, at mens jeg nøjes med at høste frugten, æder rådyrene det meste af hele planten. Jeg har de sidste år lidt for ofte mødt synet af ned-ganskede planter i min køkkenhave og har derfor indledt kampen mod rådyr i Mettes Have.

Der findes mange gode råd på det punkt. Min nabo, der ved alt om rådyr, foreslår hvert eneste år et vildthegn hele vejen rundt om køkkenhaven. Men det hverken pynter eller gør det nemt med landbrugsmaskiner i haven. Menneskehår ophængt i små poser, har jeg læst om mange gange, men endnu ikke afprøvet. I år har jeg nemlig haft så stor succes med vores rådyrskræmsel, at det ikke har været nødvendigt at ty til andre midler. Et rådyrskræmsel er egentlig et fugleskræmsel, men siden vi ikke har problemer med fugle i haven er det blevet til et rådyrskræmsel i stedet.  Jeg har dog erfaret, at det er alfa og omega at skræmslet flyttes et par gange eller tre i løbet af sæsonen ellers bliver det ikke ved med at virke.

Nu, hvor der ikke længere er ret meget spændende at komme efter i køkkenhaven, har rådyrskræmslet fået lov at blive stående det samme sted i en længere periode og samtidig med at føden er blevet mere knap omkring os er rådyrene rykket ind i haven. På denne tid af året deler jeg dog gerne lidt med de sultne rådyr, men til foråret starte kampen på ny.

Et hotel til havens insekter

En del af det at flytte på landet, har for vores vedkommende også været at erfare, at her hjælper vi hinanden. Efter at have boet flere år i en større by, blev vi fuldstændig overvældet af alt den naboomsorg, der fulgte med. Det var og er en gave.

Senere har jeg erkendt, at der også i naturen er hjælp at hente. Mens mange har et anstrengt forhold til ”havens kryb” er adskillige af dem velkomne i Mettes Have. Det er simpelthen surt, når kålen ædes op af kålsommerfuglens larver. Og synet af mine smukke roser klistret ind i bladlus er bare ikke helt det samme. Det er her nyttedyrene kommer på banen. De haver, hvor nyttedyrene trives, er der nemlig sjældent de store problemer med skadedyr.  

Af den grund er bl.a. mariehøns, svirrefluer, snyltehvepse, guldøjer, ørentviste, rovbiller, løbebiller, edderkopper og skrubtudser afholdte bekendtskaber i Mettes Have. Guldøjets larver kaldes ikke for bladluseløver for ingenting og her kan mariehønens og svirrefluernes laver også være med. Rovbillerne og løbebillerne spiser masser af forskellige larver og mindre insekter. Edderkopperne spiser skadedyr på vores frugttræer og har man snegle i jordbærbedet, skal man være glad for at hilse på en skrubtudse i sin have.  

Som en særlig gestus til alle mine små havevenner skal et af mine kommende haveprojekter være et insekthotel. Da jeg så min svogers insekthotel på min ferie i England var jeg straks klar, at sådan et også hører hjemme i min have. Ikke bare er det sjovt og dekorativt at se på, det har også en funktion og på den måde kan jeg hjælpe mine nyttedyr lidt igen. Billedet af insekthotellet kan bruges til inspiration, men i princippet kan det laves i adskillige udformninger. Fra min insektkloge ægtefælle, skal jeg hilse og sige, at det skal placeres i halvskygge og måske vandes lidt, hvis sommeren er tør.

Ringen sluttes og i det store hele er det vel det, det går ud på. At vi hjælper hinanden og hver især bidrager med de erfaringer, muligheder og kundskaber, vi har.

Blomster i køkkenhaven

Hvorfor opdele prydhaven og nyttehaven, når man ved at kombinere dem, kan få skønhed og udbytte til at gå op i en højere enhed?

I min verden skal der, udover selvfølgelig masser af sol, læ, en godt forarbejdet og velgødet jord, også være masser af blomster i den frodige og flotte køkkenhave. Ikke blot bidrager blomsterne med ufattelig skønhed mellem grøntsagsrækkerne, i salatskålen og som pynt på kagerne, de bidrager ligeledes til at optimere dit køkkenhaveudbytte.

Blomster i køkkenhaven er med til at holde skadedyr på afstand. Den lille, forhadte gulerodsflue kan man forsøge at snyde ved at plante tagetes ved siden af gulerods-rækkerne. Blomsterne er med til at ændre duftbilledet og den åbenbart ikke helt så intelligente gulerodsflue, bliver forvirret af duften og tror, at det er noget andet end gulerødder, der står i bedet. I stedet vælger den at flyve over til naboen. Løg og hvidløg virker i øvrigt på samme måde og sidste år havde jeg sået dem i skøn forening i min køkkenhave (billedet ovenfor). Tagetes tiltrækker generelt nyttige insekter, udrydder de skadelige nematoder, kan bekæmpe jordtræthed og som en ekstra sidegevinst har jeg hørt, at  appelsin- og lakridstagetes smager godt. 

En af mine ynglings krydderurter er koriander. Ikke bare smager den skønt, men dens yndige, hvide blomster tiltrækker svirrefluer, hvis larver genialt nok lever af bladlus. Jeg sår den som regel i rå mængder i køkkenhaven. Hist, her og alle vegne og på forskellige tidspunkter, så vi har frisk koriander hele sæsonen igennem og så meget, at vi ikke kan nå at spise det hele. Det ældste koriander får lov til at springe i blomst, så vi kan nyde synet af blomsterne og svirrefluerne kan hjælpe til med at holde bladlusene nede.

Smukt og genialt samarbejde…….