Arkiv over indlæg for Stauder

Planternes dag på Glud Museum

Eftersom efteråret er plantetid, har der den sidste måneds tid været gang i plantemarkeder rundt omkring i det ganske land. Jeg har desværre ikke haft tiden til at deltage i så mange af dem, men i søndags lykkedes det mig at overtale en del af familien til ”Planternes dag” på Glud Museum.

Til trods for, at det var forsøgt gemt godt af vejen, lykkedes det mig til sidst at finde frem til det, jeg primært var kørt af sted efter – nemlig plantesælgerne. Heriblandt Staudefeen, der var kommet hele vejen fra Fyns land. Det kom der en vældig hyggelig have- og blogsnak ud af, som også Lisbeth fra Høneballehaven deltog i.

Med hjem i kurven kom Ø-salt og Rosensukker fra Endelave Lægeurtehave, en længe ønsket hestemynte – Monarda ’Fishes’ – og en rigtig fin engblomme – ’Djupedal’ – fra Staudefeen. To forskellige stjerneskærm, lyserød torskemund, nyserod og ikke mindst en peberrods-plante sneg sig også med. Nu skal de blot i jorden og forhåbentlig sprede masser af glæde i Mettes Have de næste mange år.

De smukke kæmpevalmuer

Mon ikke der er enighed om, at sommeren har fået en forrygende start?

De sidste fire dage har det været fuldstændig umuligt at tilbringe tid inden døre. Blomster, grøntsager og krydderurter, der vælter frem, høj blå himmel, varm sommersol, bare barnetæer og syngende nattergale har krævet alt min opmærksomhed. Det har været fuldstændig fantastisk.

En daglig glæde har været at følge de smukke kæmpevalmuer (Papver orientale). De nærmest står og praler af deres overvældende skønhed i øjeblikket. Og de har bestemt noget at prale af. I ly af natten folder de sig ud én efter én og hver morgen har endnu en skønhed set dagens lys. Det er svært at få øjnene fra de sarte, krøllede og silkeagtige blade.

Jeg elsker både den livlige, flammende orange udgave og den mere sarte og yndige lyserøde ’Prinzessin Viktoria Louise’. Begge vokser de med en imponerende grokraft og kvitterer med massevis af blomsterknopper. Endnu står de oprejst og med pænt, grønt løv. Jeg ved det får en ende og af samme grund står de tæt omgivet af andre stauder, der kan træde til, når deres knejsende stolthed bliver til kedeligt forfald.

Floks – en lyseblå parfumesky

Da jeg i sin tid skrev om anlæggelse af et staudebed, modtog jeg efterfølgende mange gode forslag til smukke stauder i bedet. Her i blandt foreslog Fru Krull floks. En blomst som jeg på det tidspunkt ikke kendte meget til og kun havde nydt synet af på billeder.

Sidenhen har jeg haft ”floks-briller” på og havde to varianter af floks med hjem fra det sidste plantemarked, jeg var til. Den ene er strøget direkte ind i mit blomsterhjerte. Den absolut yndigste vårfloks Pholx divaricata ’Clouds of Perfume’ står lige nu med de mest betagende, himmelblå og velduftende blomster og gør det svært at forstå, at jeg ikke har haft den i haven før nu. Den anden Phlox paniculata ’Rowie’ står endnu kun med grønne blade og jeg må vente til juli med at finde ud af om forelskelsen bliver lige så stor.

Floks tilhører Polemoniaceai-familien og findes i et utal af varianter. På Thyboesminde Stauder kan man købe intet mindre end 94 forskellige sorter. Jeg har endnu ikke helt besluttet om begge mine nyanskaffelser skal stå i staudebedet. Hvis de skal, kan bedet udemærket leve op til at floks helst vil stå i sol eller let skygge og i en næringsrig og fugtighedsbevarende jord.

Tak for tippet om floks Fru Krull – de vil komme til at sprede stor glæde i Mettes Have.

Kobjælder fra de høje bjerge

Mange steder i Mols Bjerge på de græssede overdrev kan man i april-maj se små klynger af kobjælder. Der findes to slags. Nikkende kobjælde (Pulsatilla praetens) og Opret kobjælde (Pulsatilla vulgaris), der ofte står sammen. De er begge giftige og derfor får de lov til at stå tilbage, når fårene har været forbi.

De smukke, lilla kronblade omkranser de gule krondragere, der tiltrækker bier og andre bestøvere. Kobjælden er dog ikke bare henrivende i blomst, men også, når den er afblomstret og de strittende frøstande sender sølvstråler i alle retninger.

Jeg har ofte haft lyst til at tage spaden med i rygsækken for at tage nogle eksemplarer med hjem til haven. De egner sig fortrinligt til min sandede jordbund, hvor deres pælerod, der rækker dybt ned i jorden, vil kunne hente de sparsomme næringsstoffer og vand op til planten. Men spaden må forblive i rygsækken. Planten og tilmed dens frø er fredet, så jeg må nøjes med at nyde synet, når vi støder på den på en af vores forårsture i bjergene.

Tilgengæld ved jeg, at den kan købes som staude hos planteskolen og måske finder den på den måde alligevel vej til Mettes Have i en lidt mere tæmmet udgave….

Staudebedet tager form

På trods af et fuldstændigt uimodståeligt havevejr i Påsken, havde jeg lovet mig selv – og ikke mindst min familie, at ferien ikke skulle bruges på havearbejde. Dette betyder nu, at mens alle andre haver i det ganske land fremstår med tilsåede køkkenhaver og finpolerede bede, har jeg endnu kun en brun pløjemark at kigge ud på. Jeg forsøger ihærdigt at overbevise mig selv om, at jeg når det nok.

Bortset fra det så fik jeg lige klemt et par timers havearbejde ind mellem familie-hygge-stunderne. Lige nok til at krydderurtebedene kunne blive en realitet og at jeg kunne komme lidt videre med mit staudebed.

Hestemøget, der havde ligget i det nygravede staudebedbedet siden efteråret, var ikke helt så omsat som ønsket. At skulle tømme det igen virkede som en fulstændig uoverkommelig opgave og i stedet gravede jeg det igennem og tilsatte samtidig masser af kompost. Da jeg havde gentaget denne procedure henover et par dage besluttede jeg mig for, at bedet var planteklart.

I mellemtiden var diverse stauder i krukker og bede dukket så meget frem af jorden, at de var blevet genkendelige. De blev forsigtigt gravet op og flyttet til det nye bed, der overraskende hurtigt blev fyldt ud. Jeg har endnu ikke fået ansaffet mig alle stauder fra min staudeliste, men ligesom jeg regner med at få indkøbt krydderurter til de bare pletter i krydderurtebedet, skal der også ledes efter udvalgte stauder til mit nye bed ved de jyske plantemarkeder, der aktuelt er højsæson for. Jeg tror på, at det nok skal ende med at blive godt.

Planlægning af staudebed III

Det er svært at slippe staudebedet igen. Nu har der endelig været gennembrud i planlægningen af det og sammen med kommentarer til det sidste blogindlæg fulgte der flere gode forslag med til de sidste stauder bl.a. Geranium ‘Jolly Bee’,  Geranium ‘Prelude’, Floks og Sct. Hansurt. Jeg manglede på dette tidspunkt endnu at udvælge tre for at nå op på de magiske 18 stauder, der sikrer en bedre overlapning og færre pauser i blomstringen. Vel at mærke hvis man planlægger at sætte to stauder, der blomstrer i hver måned fra marts og frem til november.

Fru Krull foreslog bl.a. floks til mit staudebed. Pudsigt nok nævner Anne Just netop floks i artiklen. Hun foreslår, at man fjerner halvdelen af knopperne, hvis man har en stor, flot floks. På den måde sikrer man, at der efter tre ugers naturlig blomstring vil fremkomme tre ugers forsinket blomstring. Alle stauder der blomster inden september, kan man udsætte for samme hårdhændede behandling. Hvis det virker, er det enkelt og genialt.

Bedet skal holdes i gang. De tidligst blomstrende stauder skal klippes helt ned efter blomstring. Nyt løv vil vokse frem indenfor tre uger og måske endda blomstre igen.

Selvfølgelig skal der også løg i mit staudebed. Masser af prydløg, som jeg elsker i samlet flok, men også vintergækker, perlehyacinter, tulipanløg og narcisser. Løgene skal i følge Anne Just lægges helt inde ved stauderne, hvis løv vil dække for løgenes nedvisnede blade efterhånden som det vokser frem.

Mens jeg venter på at komme i gang, må jeg nøjes med at nyde min datters fine tegning af påskeliljer. Når foråret ikke rigtig vil komme til os, kan vi heldigvis selv bringe det ind i stuerne.

Planlægning af staudebed II

Mens vinteren har svært ved at slippe sit tag, er havearbejdet primært henvist til at foregå indenfor. Her har jeg bl.a. brugt tiden på at komme videre med mit nye staudebed. Bedet blev udgravet i efteråret og forhåbentlig er der nu godt gang i omsætningen af det hestemøg, der blev fyldt i hullet lige inden vinterens komme.

Planlægningsfasen er ikke sådan lige at komme omkring og rigtig mange overvejelser har været i spil. Siden sidste blogindlæg om staudebedet er jeg faldet over en artikel, der har hjulpet mig helt anderledes på vej. I Praktisk Økologi 2/2009 giver nu afdøde Anne Just tips om, hvordan man vælger, hvilke planter der skal i bedet. Fidusen er at finde mindst én og gerne to stauder, der blomstrer i hver måned. For at sikre blomstring fra marts til og med november skal der derfor være mindst 9 og helst 18 forskellige stauder.

Ud fra denne tankegang har jeg indtil videre udvalgt 15 stauder til bedet. En blanding af både nye og kendte stauder, hvor jeg udover blomstringstidspunkt også har forsøgt at tænke i farver og form. Listen er skrevet så de tidligst blomstrende stauder står først. Den er endnu ikke endelig, men indtil videre er følgende stauder udvalgt:

                      – Opret kobjælde Pulsatilla vulgaris

                      Hvid julerose Helleborus niger

                      – Nellikerod Geum hybridum

                      Jacobsstige Polemonium caeruleum

                      – Natviol Hesperis matronalis

                      – Staudesalvie Salvia Nemorosa ”ametyst”

                      – Fingerbøl Digitalis purpurea

                      – Ridderspore Delphinium

                      – Stjerneskærm Astrantia

                      – Ærenpris Veronica

                      – Hvid fredløs Lysimachia clethroides

                      – Violfrøstjerne Thalictrum delavayi

                      – Tidselkugle Echinops ritro

                      – Drejeblomst Physostegia virginiana

                      – Hvid høstanemone Anemone japonica

Denne sammensætning af smukke stauder skulle gerne give blomstring fra det tidlige forår og langt ind i efteråret. Velvidende at der nok går et par år før det hele er vokset godt til og det endelige resultat kan vurderes, er jeg meget spændt og glæder mig til at komme i gang med at plante og så. Der mangler endnu tre stauder før samlingen er komplet og jeg modtager gerne gode ideer til, hvilke stauder der lige præcis kommer til at mangle i dette bed.

Planlægning af staudebed I

Der er mange gode grunde til at glæde sig til forårets komme. Lyset, varmen, træer og blomster, der springer ud, såtid i køkkenhaven, fuglesang og ny energi. Forhåbentlig masser af energi. Udover de sædvanlige køkkenhaveopgaver, skal jeg i år også anlægge et nyt staudebed.

Jeg nåede lige akkurat at grave det ud sidst på efteråret før frosten satte ind. Fik fjernet mange trillebør-fulde meget sandet jord og i stedet fyldt hullet med hestemøg iblandet efterårets nedfaldne blade. Jeg håber, at der trods sne og kulde er gang i omsætningen dernede i hullet.

Lige nu er jeg i gang med den sværeste del, som er udvælgelsen. Planlægningen af, hvilke planter, der skal stå i staudebedet, er sørme ikke er den nemmeste ting i verden. Der er utroligt mange overvejelser man skal gøre sig for, at staudebedet ikke ender i et malplaceret kaos, hvor planterne ikke trives.

I første omgang er det vigtigt at overveje, hvilken havestil man overordnet er tilhænger af: Om det er den klassiske have, den romantiske, den moderne, landbohaven eller naturhaven. For at bevare det harmoniske indtryk er det vigtigt at havestilen passer ind i den omgivende natur. Hernæst må man gøre sig klar på voksested og jordbundstype. Som landskabsarkitekten og havebogsforfatter Jane Schul skriver, er det vigtigt, at man indretter sig på stedets vilkår og ånd.

Jane Schuls bog ”Hvilken plante hvor” er et uundværligt opslagsværk, når det rette plantevalg skal træffes. Ikke bare skriver hun udførligt om hvilke planter, der trives hvor, hun opdeler også planter i egenskaber. Hvilke planter der er duftende, spiselige, lav-allergene, tiltrækker sommerfugle, bier og fugle. Hun medtænker årstider, form og farver og sådan kunne jeg blive ved.

I Haven 6/2010 skriver havearkitekt Lisbeth Hvid om, hvordan man undgår et kaotisk staudebed ved at tænke i blomsterformer og farver. Hun inddeler stauderne i ”lodrette” og ”vandrette” blomster. De lodrette blomster er med aks og spir, mens de vandrette blomster har kugler, kurve og skærme. Overordnet drejer det sig om, at man med former og farver skaber vekselvirkninger og kontraster i bedet.

Om jeg nogensinde får tænkt alle de ovenstående overvejelser med ind i min planlægning af mit kommende staudebed er tvivlsomt. Det kan pludselig virke som en uoverkommelig opgave, hvor jeg næsten på forhånd taber pusten. For at starte et sted har jeg dog tænkt mig alligevel at kigge nærmere på min ”hvilke-stauder-kunne-jeg-godt-tænke-mig-liste”. Med den som udgangspunkt kan jeg gennemgå hver enkel staude og finde ud af, om den passer til placeringen, jordbundstype, min havestil, egenskaber, årstid, form og farver. Jeg får sikkert ikke truffet alle de rigtige valg fra starten, men håbet er, at det med tiden må blive et smukt, harmonisk og velduftende staudebed til glæde for min familie og jeg.

Kong Vinter på besøg i køkkenhaven

Jeg nåede det næsten. De sidste dage inden snevejret for alvor dækkede store dele af Danmark og i særdeleshed Mettes Have, havde jeg travlt. Et kommende staudebed i haven skulle graves og et deprimerende syn af sandjord under de fjernede græstørv skulle væk. Der blev gravet og kørt en hel del sand væk og i stedet skulle hulles fyldes med hestemøg og visne blade.

Med kærkommen hjælp og i hvad der føltes som nattens mulm og mørke, lykkedes det at få tømt en hestefold for hestemøg og nedfaldne blade. Det hele blev kørt i hullet som næsten blev fyldt og så var det kun lige overdækningen af møget der manglede. Hvad jeg desværre ikke nåede den aften, klarede kong vinter i løbet af natten. Nu ligger hestemøget dybt begravet under en halv meter sne. Omsætningen kan jeg godt bekymre mig lidt over, men det må tiden vise, når det engang bliver muligt at komme i jorden igen.

I mellemtiden, og nu hvor det er blevet en umulighed at være i haven, må jeg nøjes med at nyde det smukke syn af køkkenhavens urter helt eller delvist dækket af sne.

Beskæring af stauder – vent til foråret

I øjeblikket har mange travlt med at gøre haven vinterklar. Der graves, ryddes op og pakkes væk. I denne oprydningsiver kan det være fristende at finde havesaksen frem og klippe alle de visne staudetoppe ned. De står jo alligevel bare der, ser lidt halvtriste ud og minder os om, at sommeren er forbi.

Det skal man imidlertid lade være med. Det visne løv omkring planten yder en god beskyttelse mod vinterens kulde og nogle stauder har hule stængler, hvori vandet kan samle sig, hvis de klippes ned. Hvis vandet fryser til is kan det skade plantens rodklump. Stauderne skal have fred og ro til at tilbagetrække alle næringsstoffer fra blade og stængler, så næringen kan lagres i rodklumpen vinteren over.

Havens fugle er en anden god grund til at lade de visne stauder stå. Mange af dem har stor fornøjelse af de visne frøstande, som også er med til at skabe et godt overvintringsmiljø for mange af havens andre smådyr. Stauderne kommer til at fungere som naturens små insekthoteller.

Pak derfor havesaksen væk og lad den – ligesom stauderne – hvile til det bliver forår. Her skal den til gengæld findes frem igen, for så skal stauderne beskæres som noget af det første.



Mettes Have © 2009–2013.