Arkiv over indlæg for Vind og vejr

Et magert år i køkkenhaven rinder ud

Rose_2012

Der findes fede år og der findes magre år. En sandhed, der i den grad går op for én, når man er køkkenhave-dyrker. År 2012 i Mettes Have var på mange måder et år af de magre og jeg håber ikke, at der venter 6 mere forude, før de fede år begynder igen.

Vejret kan altid få skyld for meget. Først kulde, så tørke og endelig alt for meget regn var nogle af de vejrmæssige faktorer, der gjorde det udfordrende at dyrke køkkenhaven. Bønnehøsten var elendig, ærtehøsten ligeså. Græskarrene en total katastrofe.  Da den første nattefrost satte ind i oktober var rankerne endnu bugnende fulde af umodne græskar!

Ordene flød heller ikke som tidligere og bloggen blev i den grad blev forsømt. Lysten til at formidle forsvandt for en stund og tiden blev brugt på noget andet.

Når det er sagt, så var det ikke elendighed det hele. Masser af skønne salater prydede køkkenhaven takket været Hanne fra Bogø. Hvidløgshøsten var en kæmpe succes. Et nyt rosenbed med de yndigste roser blev anlagt i gårdhaven og selvom sommerfuglene ikke flaksede i samme antal som vanligt, fik vi fornemt besøg.

Der er plads til forbedringer i det nye år. Selvom livet i køkkenhaven har medført ærgrelser i året, der er gået, er det lige nu vældigt energiskabende. En spirende lyst til at komme igang og gøre det endnu bedre. Derfor ønskes I alle et godt og ’fedt’ have-nytår 2013.

Utidige forårsfornemmelser

Ovenpå en hård, lang kuldeperiode bød weekenden pludselig på tøvejr. Høj sol og fem graders varme fik visne græstotter og den bare jord til at titte frem igen flere steder. En alt for tidlig forårsfornemmelse kom snigende. Glæden var dog ganske kort og bidende kulde fortrængte allerede dagen efter enhver tanke om forår. Pludselig synes marts meget langt væk.

For at holde de barske kendsgerninger lidt på afstand er jeg i stedet så småt begyndt planlægningen af næste års køkkenhave. De første frønyheder for 2011 er begyndt at dukke op og de giver med det samme næring til næste års havedrømme. Selvom jeg har oceaner af hjemme-høstede frø fra blomster og grøntsager skal der selvfølgelig også lidt nyt i Mettes have. Fx en Helianthus annuus ”Moulin Rouge”, der er en smuk vinrød solsikke eller en Berkheya purpurea ”Silver Spikes” – en lyslilla afrikatidsel. Tagetes var et hit i gulrodsrækkerne og næste år skal både Tagetes tenuifolia og Tagetes lucida – appelsin og lakridstagetes – pynte og dufte mellem de lysegrønne gulerodstoppe.

Haveblade, frøkataloger og de små lykkeposer med hjemmedyrkede frø kan derfor anbefales som en hjælp til at klare sig igennem en uendelig lang og kold vinter.

Rådyrene elsker køkkenhaven i december

I dag tittede solen endelig frem og kastede lidt glans på snelandskabet. En hel befrielse efter mange dage med grå himmel og små, hvide snefnug, der uden ende lystigt har dalet til jorden. Da vinteren satte ind med sne og kulde allerede i november, blev det klart for mig, at  jeg vist aldrig nåede at lægge sidste års lange, kolde vinter bag mig, før jeg pludselig stod midt i det igen. Glæden over vinterens komme har derfor indtil videre været begrænset.           

På en smuk solskinsdag som denne måtte jeg dog en tur i køkkenhaven. Ikke for at arbejde, men blot for at kigge lidt. Der er ikke meget andet at gøre, når haven er dækket af en halv meter sne overalt. Det stod dog meget hurtigt klart, at der er en del andre besøgende i haven, der ikke nøjes med at kigge.

Efter sporerne at dømme er der en livlig trafik i køkkenhaven. Især rådyrene har haft travlt og må have en særdeles god lugtesans. De har med stor præcision gravet sig ned gennem snemasserne og fundet frem til de bolsjestribede rødbeder, jeg aldrig nåede at få op af jorden, de store græskar, der fik lov at blive liggende og de grove bladbeder, der ikke længere var værd at spise.

Det er helt okay. Jeg deler gerne og er kun glad for, at jeg kan bidrage med føde til dyrene i disse strenge tider. Jeg kan dog ikke undgå at være en lille smule ærgerlig over, at dyrene ikke på samme måde går ind for at dele. Grønkålen, der som den eneste var nem at komme til i en vinter, som denne, er desværre også fuldstændig rippet.  Ungerne vil sikkert juble, mens jeg må konstatere, at der ikke bliver flere grønkålssalater fra Mettes Have i år.

Kong Vinter på besøg i køkkenhaven

Jeg nåede det næsten. De sidste dage inden snevejret for alvor dækkede store dele af Danmark og i særdeleshed Mettes Have, havde jeg travlt. Et kommende staudebed i haven skulle graves og et deprimerende syn af sandjord under de fjernede græstørv skulle væk. Der blev gravet og kørt en hel del sand væk og i stedet skulle hulles fyldes med hestemøg og visne blade.

Med kærkommen hjælp og i hvad der føltes som nattens mulm og mørke, lykkedes det at få tømt en hestefold for hestemøg og nedfaldne blade. Det hele blev kørt i hullet som næsten blev fyldt og så var det kun lige overdækningen af møget der manglede. Hvad jeg desværre ikke nåede den aften, klarede kong vinter i løbet af natten. Nu ligger hestemøget dybt begravet under en halv meter sne. Omsætningen kan jeg godt bekymre mig lidt over, men det må tiden vise, når det engang bliver muligt at komme i jorden igen.

I mellemtiden, og nu hvor det er blevet en umulighed at være i haven, må jeg nøjes med at nyde det smukke syn af køkkenhavens urter helt eller delvist dækket af sne.

Efterårstravlhed i haven

I øjeblikket er der desværre lidt langt imellem, at vejret tillader mig en tur i haven. Regn, rusk og tidligt mørke vidner om, at det for alvor er blevet efterår. Jeg ved ikke, om det bare er mig, der er blevet overrumplet af efteråret. I hvert fald føler jeg mig pludselig en smule bagefter.

I går faldt en fridag for en gang skyld sammen med en smuk oktober dag, så den stod på havetid. Det var en utrolig smuk morgen, hvor den frosne have tøede op efterhånden som solens stråler ramte den. Der var nok at gå i gang med og meget, der skulle nås.

Alle gulerødderne skulle op af jorden – og det kom de. To bunker blev de lagt i. En bunke til familien og en til hestene. Bunken til hestene med kæmpe-gulerødder blev desværre den største.

Optagning af rødbederne måtte vige for georginerne, der skulle op af krukkerne. Forsigtigt blev det meste jord banket af og knoldene blev lagt til tørre i garagen ved pillefyret. Knoldene skal være helt tørre, før de kan gemmes væk for vinteren.

Herefter i gang med alle de mange krukker, jeg har til at stå i gården. De fleste af dem skal ind til overvintring. I stedet gav det plads til de mange stauder og krydderurter, jeg har haft i køkkenhaven i år. Alle violfrøstjernerne som jeg fik foræret i foråret, lavendlerne, purpursolhat, salvie, timian, rosmarin og citronmelisse skal væk fra køkkenhaven, så hestemøget kan komme på.

Der er et stykke vej endnu, før jeg kan puste ud og melde Mettes Have vinterklar, så jeg håber, der kommer flere smukke efterårsdage i haven som denne.

Efterårets glæder

Vemodet over at sommeren og årets havesæson er ved at være forbi, svinder efterhånden som glæden ved efteråret toner frem. Lige nu nyder jeg den lune oktobersol, blæsten i håret, de skinnende kastanjer, bladenes forfald og duften af våd jord. Dagene bliver hastigt kortere og tiden ude i haven mindre. I stedet tændes der op i brændeovnen, havebøger og blade læses og årets næste køkkenhave planlægges.

Jeg følger naturens eksempel og pakker lige så stille ned. De første krukker er stillet væk og hakkejernet har fundet sin hvileplads i hestestalden. Visne blade samler sig i krukker og bede. Her får de lov at ligge og lune indtil næste forår. Nu er tiden kommet, hvor planter og havemennesker kan puste ud og samle energi til næste havesæson.

Årets køkkenhave synger på sidste vers

Selvom der stadig er grøntsager og masser af blomster i haven, synger det for alvor snart på sidste vers for årets køkkenhave. Der er ikke meget grokraft tilbage i jorden. Regnen – og ikke mindst blæsten – sætter med korte mellemrum ødelæggende ind. Især går det hårdt ud over Frøkenhat og Stolt Kavaler med de sprøde stængler, når efterårsblæsten fejer henover køkkenhaven.

Lidt vemodigt at skulle se det hele forsvinde igen, men samtidig med en rigtig god fornemmelse i maven. År 2010 har været et super godt og dejligt haveår – for ikke at sige det bedste år i Mettes Have. Den varme sommer med regnfulde perioder har givet et stort og frodigt udbytte og jeg har haft stor fornøjelse af de mange, mange blomsterrækker mellem alle grøntsagerne. Skadedyr har jeg ikke set meget til og jeg har for første gang været flittig til at så i flere omgange og udnytte tomme rækker til at så nye grøntsager eller blomster.

Mange nye erfaringer er gjort og tanker om, hvad der skal gøres anderledes til næste år er skrevet ned. Nye have-venner er kommet til og ikke mindst er bloggen Mettes Have blevet en realitet. Det har alt i alt været et forrygende haveår.

Den første nattefrost

Det er på mange måde en dejlig tid i køkkenhaven lige nu. Arbejdstempoet er skruet væsentligt ned. Der er ikke så meget grokraft tilbage i jorden, så der skal hverken sås eller luges. I stedet kan jeg fornøje mig med at høste grønt og nyde havens skønhed.

Selvom der også på denne tid af året bliver flere og flere tomme og afblomstrede rækker i køkkenhaven, er der stadig masser af liv og fuld skrald på farverne. Aldrig før har den stået så flot, som den gør i år. Jeg nyder den stadig hver eneste dag og er endnu ikke helt klar til at give slip på den.

Da jeg mandag efter arbejde var på en sædvanlig haverunde, fik jeg mig derfor en slem overraskelse. Jeg havde netop i weekenden været på besøg hos Erik og Doris, der kunne berette om, at de ofte har georginer helt ind i december måned. Velvidende at det aldrig vil kunne opleves i Mettes Have, havde jeg alligvel ikke regnet med ødelæggende nattefrost den første uge i spetember.

Mit ellers så grønne, frodige og vildtvoksende græskarbed,  hvor Kæmpe-græskar, Halloween-græskar, Pynte-græskar, Mandel-squash og Hvide squash trives i et stor virvar, var med et trylleslag forvandlet til en omgang brune, kedelige blade. Det løb mig koldt ned af ryggen og jeg måtte et øjeblik samle mig mod til at besigtige skaderne.

HELDIGVIS…. ser det ud til at det primært er de øverste blade, der har taget skade, så der er endnu lidt grokraft tilbage. Jeg må nu affinde mig med, at bedet er brunt  i stedet for grønt og begynde at forberede mig på, at det er den tid, vi går i møde. Nattenfrosten vil med sikkerhed gøre det af med årets køkkenhave inden længe…. gys!

Maj måneds kulde, gør laderne fulde

Her sidst i maj, hvor det endelig for alvor er blevet rigtig forår, er det tid til at gøre status. Selvom jeg med min første såning i køkkenhaven d. 1. maj var senere i gang end sædvanligt, var jeg alligevel for tidligt ude og kunne bekymret se til, at køkkenhaven nat efter nat blev dækket af rimfrost. Dagene var kolde og blæsende og der var ingen varme at hente. De efterfølgende tre uger var jeg fuldstændig lammet af kuldechok og kom ingen vegne. Nu – her sidst i maj – er det så endelig igen blevet såvejr og jeg har haft forrygende travlt.

Tre af de seks familiebede er færdigsået. Bedet med skærmplante- og liljefamilien var det første familiebed der blev færdigt. Her står nu purløg, sommergulerødder, hvidløg, sommergulerødder, rødløg, vintergulerødder, kepaløg, tagetes, pibeløg, forårsløg, koriander, dild, blå tidselkugle, kørvel og pastinak.

Kålbedet med den korsblomstrende familie er også på plads. Her står en række med lave solsikker, radiser, brudeslør, rucola, broccoli med blodkløver ind imellem, blomkål med blodkløver ind imellem, brudeslør, grønkål med blodkløver ind i mellem, gul solhat og karse.

For tre uger siden påbegyndte jeg også bedet med bælgplantefamilien. Her blev de første ærter sået sammen med rækker af blåhoved og hestebønner. Her mangler endnu alle bønnerne og ærteblomsterne.

I denne uge har jeg så endelig kunnet komme i gang med salturt og kurvblomstfamilien. Her er der sået en række med sommeradonis, mangold, guldblomst, rødbeder, kornblomster, bolsjestribede rødbeder, blandede bladbeder, icebergsalat, rød hør og pluksalat. Jeg venter mig meget af dette bed og tror, det bliver smukt og farverigt.

Derudover er kartoflerne selvfølgeligt sat – og spiret frem. Mandelsquash, kæmpe- halloween- og pyntegræskar er forspiret. Busk-, have- og stangbønner er sat til forspiring. De første af min mange forspirede sommerblomster er pottet om eller sat ud, bl.a. rød solhat, ananastidsel, anis-isop, Texas-salvie, kæmpejernurt, lathyrus, vidunderblomst og sommerfuglekarse.

Varmen de sidste dage har givet blomster og afgrøder en imponerende vitaminindsprøjtning og det hele myldrer nu frem i køkkenhaven. Nu er der kun tilbage at håbe på, at det gamle ordsprog ”Maj måneds kulde, gør laderne fulde” kommer til at holde stik.

Frost i køkkenhaven

I morges vågnede jeg op til et gruopvækkende syn. Det første mit øje rammer om morgenen, når jeg kigger ud af soveværelsesvinduet, er køkkenhaven. I morges var det ikke bare en fuldstændig nytilsået køkkenhave, jeg kiggede ud på, det var også en nytilsået køkkenhave fuldstændig dækket af rimfrost!!

Det er første gang i den tid, jeg har haft køkkenhave, at der har stået maj i min kalender, før såningen er skudt i gang og på trods af det, bliver jeg alligevel ramt af nattefrost få dage efter. De nyudplantede tagetesblomster, som jeg har sat imellem gulerodsrækkerne, har fået svitset bladene, mens blomsterhovederne ser ud som om, de har klaret det. Hvis ikke, er det en overkommelig opgave at sætte nye. Til gengæld krydser jeg så inderligt fingre for, at de små, kære frø har klaret det dernede i jorden – tanken om at en større eller mindre del af de mange rækker skal sås om, er ikke en energiskabende tanke en mandag aften.



Mettes Have © 2009–2013.