Arkiv over indlæg for Vinter

Længsel efter lavendel

Rækken af lavendler

Der sker ikke voldsomt meget derude i haven for tiden. I stedet forsøger jeg på bedste vis at få tiden til at gå indtil temperaturen stiger, sneen smelter og foråret trænger sig på. Varmen holdes via haveblade, bøger og skønne blogs og – vigtigst af alt – fotografier. Alle de skønne havefotos, der ikke blot hjælper med at huske, men også i den grad er med til at forlænge og genopleve haveglæden.

Sidste år søsatte jeg flere nye haveprojekter. Særligt glad er jeg for min række af lavendler i gårdhaven. Lavendlerne blev plantet sidste efterår og brillerede med skønhed hele sommeren og langt ind i efteråret. Ikke bare ser de smukke ud, de dufter også svimlende fantastisk. Mellem lavendlerne satte jeg adskillige forårsløg, som bliver det første glædelige gensyn i år. Selvsåede californiske valmuer fik lov at blande sig og gjorde blot synet endnu kønnere.

Jeg glæder mig uendeligt til at rækken igen bliver vakt til live. Indtil da må jeg nøjes med at nyde billederne – og I må gerne kigge med…..

Farver i køkkenhaven

Rosenkål "Red Ball"

De boblende forårsfornemmelser, der utidigt havde sneget sig ind i kroppen lige efter nytår er for længst fortrængt af vinterens kulde.  Haven står hvid og forfrossen derude og der er ikke udsigt til havearbejde den næste lange tid.

I stedet planlægges der. Køkkenhaven skal både være frugtbar og uimodståelig smuk. Der tænkes i sædskifte, plantefamilier, gode naboplanter og så tænkes der i farver. Jeg holder utroligt meget af farver. Derfor falder jeg også ofte for farverige grøntsager. En pose med frø af lilla rosenkål fandt nemt vej til indkøbskurven sidste år og jeg blev ikke skuffet. Udbyttet taler vi ikke om, men sikke en skønhed.  Når de yderste lilla blade er fjernet, står man næsten fuldstændig paf tilbage og kigger på livets træ. Køkkenhave-livet er en gave….

Rosenkål "Red Ball"

Et magert år i køkkenhaven rinder ud

Rose_2012

Der findes fede år og der findes magre år. En sandhed, der i den grad går op for én, når man er køkkenhave-dyrker. År 2012 i Mettes Have var på mange måder et år af de magre og jeg håber ikke, at der venter 6 mere forude, før de fede år begynder igen.

Vejret kan altid få skyld for meget. Først kulde, så tørke og endelig alt for meget regn var nogle af de vejrmæssige faktorer, der gjorde det udfordrende at dyrke køkkenhaven. Bønnehøsten var elendig, ærtehøsten ligeså. Græskarrene en total katastrofe.  Da den første nattefrost satte ind i oktober var rankerne endnu bugnende fulde af umodne græskar!

Ordene flød heller ikke som tidligere og bloggen blev i den grad blev forsømt. Lysten til at formidle forsvandt for en stund og tiden blev brugt på noget andet.

Når det er sagt, så var det ikke elendighed det hele. Masser af skønne salater prydede køkkenhaven takket været Hanne fra Bogø. Hvidløgshøsten var en kæmpe succes. Et nyt rosenbed med de yndigste roser blev anlagt i gårdhaven og selvom sommerfuglene ikke flaksede i samme antal som vanligt, fik vi fornemt besøg.

Der er plads til forbedringer i det nye år. Selvom livet i køkkenhaven har medført ærgrelser i året, der er gået, er det lige nu vældigt energiskabende. En spirende lyst til at komme igang og gøre det endnu bedre. Derfor ønskes I alle et godt og ’fedt’ have-nytår 2013.

En fest af salat fra Bogø

Kong vinter har indtaget landet. De spæde forårsfornemmelser, født af december og januars lune vinde, er fuldstændig stivnet i kulden.  Brændeovnen buldrer på højtryk og alt hvad der varmer er i høj kurs.

I dag gav det varmen at åbne postkassen.  Glæde bredte sig helt ned i de blåfrosne tæer, da jeg opdagede brevet fra Hanne. Hanne fra Bogø. I har hørt om hende før. Det var hende med de velduftende og velsmagende bløde puder af appelsin- og citrontagetes, de fuldstændigt fantastiske mauritanske rødmalva og kønne, velduftende lathyrus. Ud af det blå dukkede hun pludselig op og har sidenhen beriget mig med alverdens spændende frø.

I dag skete det igen. Sommerasters, pastinakker og ikke mindre end 8 poser med diverse salatfrø. Spændende sorter hentet hjem fra Frankrig og Italien og sidenhen sået i det danske, hvorefter frøene sikkert nænsomt er høstet og sorteret efter alle kunstens regler.

Nu er der i den grad lagt op til en kommende sommerlig salatfest. Jeg takker Hanne og glæder mig mere end nogensinde til at få fingrene og frøene i jorden.

Græskar-aïoli

En af de grøntsager man forholdsvis nemt kan opbevare, og have glæde af vinteren over, er græskar. Tørret efter forskrifterne – i 14 dage ved stuetemperatur, så stilk og bund tørrer helt ind, gør at græskarrene efterfølgende kan holde sig hele vinteren i et køligt rum.

En af mine favorit-spisegræskar er hokkaido. Ikke nok med, at den er imponerende smuk med sin dybe og varme orange farve, den smager også himmelsk. Under et besøg på vores lille, lokale Café Laurits, fik jeg et godt tilberedningstip, som jeg efterfølgende har benyttet mig af flere gange.

En hel hokkaido – andre græskar kan også bruges – bages i ovnen tre til fire timer ved 100 grader. Herefter køles den ned, halveres og kernerne fjernes nemt med en ske. Hokkaidokødet blendes med citron, olivenolie, masser af hvidløg, salt og peber efter smag. Jeg elsker koriander og kommer derfor også stødt eller frisk koriander i. Med en ganske beskeden arbejdsindsats har man herefter den skønneste græskar-aïoli, hvor hokkaidoens sødme går op i en højere enhed med citronens syrlighed og den karakteristiske smag af hvidløg.  Server aïolien til frokost sammen med et lækkert brød og andet godt dippe-dip eller som et lækkert tilbehør til aftensmaden, hvor den går godt i spænd både med oksekød og kylling. Velbekomme!

Vinterhaven tapper energien

November og decembers mørke medvirker hvert år til at have-energien langsomt siver ud af mig. Mine daglige ture i køkkenhaven, hvor sanserne forkæles og batteriet lades op, reduceres til et minimum. Haveord forsvinder og lysten til at formidle, sprede haveviden og glæde skrumper i takt med at jeg tilbringer mere og mere tid indendørs.

Jeg har gennemsøgt stakkevis af frøkataloger, kigget i utallige havebøger og været omkring alverdens websider. Forsøgt mig med mos, gran og julemarkeder. Overalt har jeg fundet masser af haveglæde, men den boblende, inspirerende, og energiskabende glæde som synet af små, nyspirerede gulerodstoppe, mariehønevalmuer i knaldrøde farver, duften af en række, blålilla lavendler, lyden af svirrefluer i korianderens skylette blomster og smagen af en knasende sprød og gennemsyrlig rabarber er ikke at finde.

Nu har jeg indstillet jagten. Accepteret at der må være variation hen over året. At køkkenhaven nu må hvile indtil den i det tidlige forår skal forkæles med en omgang hestemøg. I mens må jeg affinde mig med ikke at have helt så meget haveenergi som jeg plejer.

Hvidløg elsker kulde

Intet er sjældent så skidt, at det ikke er godt for noget. Mens jeg går og fryser om næsen og længes efter forår, tænker jeg på mine hvidløg i mistbænken, som forhåbentlig trives godt derude i kulden.

Tidligere har jeg kun sat hvidløg om foråret og fået enkeltfeds-hvidløg ud af det. Det smager såmænd lige så skønt, men beholdningen slipper alt for hurtigt op. I efteråret fik jeg den idé, at jeg kunne bruge min mistbænk til at sætte fed i. Hvidløg skal helst have en kuldeperiode på to måneder under 10 grader for at dele sig. Det må man sige, at de har fået i denne vinter.

Jeg var så heldig at få tilsendt to hjemmeavlede hvidløg af en læser her på bloggen. Af sorten Messidor og Estisk rød. De blev sat i mistbænken sammen med nogle rester af kinesiske hvidløg fra Netto.

Hvidløgene skal helst sættes 4-6 uger før nattefrosten for alvor sætter ind, så de kan nå at etablere et godt rodsystem. Vinteren ankom dog meget tidligt og det bekymrer mig en smule. Allerede sidst i november satte det ind med sne og kulde. Nu er jeg meget spændt på at se, hvad der kommer ud af de forskellige sorter og spejder dagligt efter grønne hvidløgs-toppe i mistbænken.

Det handler om frø

Det handler rigtig meget om frø. Både her på bloggen og ude i det virkelige haveliv. Året rundt tænker jeg i frø, kan slet ikke lade være. Små og store, vidunderlige, indtørrede skabninger i alverdens farver og faconer. Alle indeholder de kimen til nyt, grønt, blomstrende og frugtbart liv. Det er svært ikke at være fascineret.

Om foråret handler det om at forkultivere og så, om efteråret om at høste, tørre og sortere frø. Om vinteren handler det om indkøb af nye frø. Udover de frø, jeg allerede har fra egen høst, skal der suppleres med frø til årets grøntsager og sommerblomster. Netop på denne tid af året er jeg allermest hungrende for at komme lidt i gang med have-livet igen og her er nethandel en velsignelse.

Der findes et hav af websider, hvor der handles frø, men særligt et sted har for nyligt tiltrukket min opmærksomhed. Hos Albinus Frø finder man en indbydende side med smukke, inspirerende billeder og med et flot udvalg af bl.a. staude-, sommerblomst- og grøntsagsfrø. Og historien bag lige netop denne frøbutik tiltaler mig. Hvordan en haveglæde og fascination langsomt, men sikkert udviklede sig fra indsamling til eget forbrug til salg på loppemarkeder og endelig åbning af en web-shop. At langt de fleste af de frø, der sælges, er dyrket i egne have uden brug af kunstgødning og sprøjtemidler, falder godt i tråd med min ideologi. Derudover er frøene høstet, sorteret og pakket i hånden. Sikke et arbejde det må være – men glæden ved at handle sådan et sted, er for mig langt større end at købe frø fra de store frøfirmaer i et plantecenter. Kig forbi Albinus Frø.

Jul uden Julerose

Posten har i disse dage travlt med at fordele juleposten landet over. De flittige hænder har allerede sendt julekortene rettidigt af sted og mange andre har, som jeg, med glæde modtaget flere end jeg selv har fået skrevet. Hvert eneste år lover jeg mig selv, at næste år vil jeg forbedre mig.

Det første julekort jeg modtog i år var med den smukke julerose som motiv. Et ubemærket øjeblik var den nærmest forsvundet ud af min hukommelse. Svært at begribe, hvordan det kan lade sig gøre. Julerosen Helleborus niger er med sin yndefulde, blomstrende skønhed med til at hjælpe os haveglade væsner igennem den lange vinter. Når alt håb om liv synes udelukket i kulden dukker den mirakuløst frem med sin kærkomne blomstring. Afhængigt af vejret blomstrer den fra december til april.

Alle min juleroser er i øjeblikket solidt begravet under et tungt lag sne og uden håb om at kunne vise sine smukke blomster frem foreløbigt. På en ensom tøvejrsdag fik jeg et lille glimt, da de øverste blade tittede frem. Fornøjelsen var dog kortvarig og efter få dage var de alle forsvundet under sneen igen.

Samtidig med glæden over at dagene nu igen bliver lysere, vil jeg gå og glæde mig til at juleroserne igen titter frem og forhåbentlig hilser foråret velkommen med deres smukke blomster. Indtil da vil jeg ønske Jer alle derude en smuk, glædelig og hyggelig jul samt et fantastisk og frugtbart nyt haveår.

Utidige forårsfornemmelser

Ovenpå en hård, lang kuldeperiode bød weekenden pludselig på tøvejr. Høj sol og fem graders varme fik visne græstotter og den bare jord til at titte frem igen flere steder. En alt for tidlig forårsfornemmelse kom snigende. Glæden var dog ganske kort og bidende kulde fortrængte allerede dagen efter enhver tanke om forår. Pludselig synes marts meget langt væk.

For at holde de barske kendsgerninger lidt på afstand er jeg i stedet så småt begyndt planlægningen af næste års køkkenhave. De første frønyheder for 2011 er begyndt at dukke op og de giver med det samme næring til næste års havedrømme. Selvom jeg har oceaner af hjemme-høstede frø fra blomster og grøntsager skal der selvfølgelig også lidt nyt i Mettes have. Fx en Helianthus annuus ”Moulin Rouge”, der er en smuk vinrød solsikke eller en Berkheya purpurea ”Silver Spikes” – en lyslilla afrikatidsel. Tagetes var et hit i gulrodsrækkerne og næste år skal både Tagetes tenuifolia og Tagetes lucida – appelsin og lakridstagetes – pynte og dufte mellem de lysegrønne gulerodstoppe.

Haveblade, frøkataloger og de små lykkeposer med hjemmedyrkede frø kan derfor anbefales som en hjælp til at klare sig igennem en uendelig lang og kold vinter.



Mettes Have © 2009–2013.